Annonce
Kultur

Knallert-kult: "Skruedag" for unge med hang til gamle knallerter

Gamle knallerter - ikke mindst den udødelige Puch Maxi - er voldsomt populære blandt unge. Nu giver Ny Veteran Knallert Klub de unge en chance for at stifte nærmere bekendtskab med mekanikken med en gratis skruedag den 29. februar. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Ny Veteran Knallert Klub holder gratis arrangement for unge under 25 år, der interesserer sig for veteranknallerter.

Eldrup: Gamle knallerter er højeste mode blandt unge i dag, så derfor giver det god mening, at Ny Veteran Knallert Klub (NYVK) holder en særlig knallertmekanik-dag for unge. Det sker lørdag 29. februar fra klokken 10 i "den gamle smedje" i Eldrup på Gl. Kattrupvej 18.

Det er et gratis arrangement, der er åbent for alle under 25 år - de behøver altså ikke på forhånd at være medlem af klubben. Tilmelding er dog nødvendig, og det skal ske til knallertklubbens formand Viggo Olesen på tlf. 40 25 55 23 senest torsdag 27. februar.

Der vanker rundstykker m.m., men ellers kommer det til at handle om knallertmekanikken og vedligeholdelsen af de ædle køretøjer.

Erfarne eksperter gennemgår tænding og karburator, og knallertens løbende vedligeholdelse såsom stramning af kæde, smøring, valg af tændrør og skift af olie i gearkassen er også blandt emnerne.

NYVK har i øjeblikket 244 medlemmer, og mange af dem er unge.

- Veteranknallerter er nærmest blevet kult. Der er mange unge, der ikke gider plastic-scootere, og så handler det jo også om nostalgi. Især Puch Maxi er populær, men det er også en maskine, der er let at gå til og let at skaffe nye dele til, forklarer Viggo Olesen.

NYVK har lige haft den årlige generalforsamling - yderst velbesøgt i øvrigt med 45 deltagere.

- Det foregik i højt humør og uden brok, og bestyrelsen er uændret, fortæller Viggo Olesen.

Han fortsætter som formand, næstformand er Erik Eskildsen, kasserer er Jan Skat Riishøj, og derudover omfatter bestyrelsen også Henning Laursen og Per Bjarne Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

To anholdt ved McDonald's og Jem & Fix: Politiet havde fået tip om udlejningsbil

Annonce