Annonce
Læserbrev

Knæk og bræk, Johnny: I alle havnebyer bliver 'fattigrøve' forvist fra havnefronter og lystbådehavne

Og du skal i hvert fald ikke stå på en havnemole med din lille, usle grejkasse og grimme gummistøvler. Du falder jo helt udenfor det, miljøarkitekterne har tænkt, og beboerne i de nye lejligheder betaler jo ikke skyhøj husleje for, at du skal stå med dit pjatværk midt i deres panoramaudsigt.

Læserbrev: Jeg er helt enig med Johnny Hagstrøm, lystfisker og "fattigrøv" fra Horsens.

Det virker urimeligt, at man kan indføre et totalt fiskeforbud i en havn ("Slut med 28 års lystfiskeri i inderhavnen" i Horsens Folkeblad 31. august, red.), blot fordi der af og til sætter sig en fiskekrog fast i en fortøjning. Det har der gjort i mange år.

Men det er sådan, det er blevet. I alle havnebyer bliver "fattigrøve" forvist fra de nye flotte havnefronter og lystbådehavne.

Det er ren arrogance. "Her er optaget, gå væk med jeres skrammel og pjatværk".

Det pjatværk, som ellers er så vigtigt i vores liv - at tage sit barn og en lille fiskestang med ud på en havn eller mole for at hygge sig og føle glæden og spændingen, når hun/han måske fanger en lille bitte fisk, som i barnets erindring var en kæmpe fangst.

Hvornår har nogen sidst prøvet at bygge en sæbekassebil eller et par stylter med børnene? Nej, vel, det er jo pjatværk. Vi køber en i Bilka.

Men det er den hjemmelavede model, man husker, og ikke mindst byggeprocessen med far eller mor.

Og ingen forstår, hvorfor børnene keder sig. De har jo lige fået, og vi har jo lige købt.

De savner, at noget godt må være uperfekt og lidt skævt og ikke skal være med i nogen konkurrence. Men skal du fiske i dag, min dreng, skal du med ud i verden og fange tun og store laks - alt andet er visionsløst spild af tid .

Og du skal i hvert fald ikke stå på en havnemole med din lille, usle grejkasse og grimme gummistøvler. Du falder jo helt udenfor det, miljøarkitekterne har tænkt, og beboerne i de nye lejligheder betaler jo ikke skyhøj husleje for, at du skal stå med dit pjatværk midt i deres panoramaudsigt.

Peter Bellis sang fra 1970 "Bli' væk fra vort kvarter" har aldrig været mere aktuel end nu.

Knæk og bræk, Johnny.

Bent Wedel. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Læserbrev

Korshærsleder: Hjemløsetallet i Horsens stiger igen - der bør være flere 'skæve boliger'

Læserbrev: Mens hjemløsetallet i Danmark stort set er uændret, er der ifølge den seneste landsdækkende hjemløsetælling nu 181 hjemløse i Horsens. Det er en stigning på 45 personer i forhold til 2017. Det betyder, at der er 181 borgere, der på optællingstidspunktet ikke havde en fast adresse. Det er mennesker, der f.eks. sover hos en ven eller bor i et kolonihavehus, en garage, en forladt bygning eller i telt. 30 horsensianere bor på herberger (§ 110) rundt omkring i landet. Det koster ca. 30.000 kr. pr. måned for hver person, hvoraf Horsens Kommune betaler halvdelen. Staten betaler den anden halvdel. En udgift for Horsens Kommune på ca. 5,5 mio. kr. At være hjemløs er en ulykkelig situation, det er flovt og skamfuldt ikke at have et sted at bo. At have en bolig er en basal ting, som alle vi andre tager for givet. Vi møder dem på Kirkens Korshærs varmestue i Borgergade, hvor de kommer for at få morgenmad, et bad og et måltid varm mad. Vi møder dem, når de kommer direkte udskrevet fra psykiatrisk hospital eller løsladt fra fængslet uden en funktionel bolig. Vi sender dem på gaden igen, når varmestuen lukker kl. 13.30, velvidende at nogen af dem ikke har et sted at gå hen, før vi åbner igen næste morgen. Gæstfriheden er dog stor hos varmestuens øvrige brugere, som ofte inviterer de hjemløse hjem til sig. En nødløsning, som der desværre sjældent kommer noget godt ud af. Hjemløshed er et komplekst problem, fordi det ikke blot handler om at få en billig bolig. Det er komplekst, fordi man sjældent bare er hjemløs. Ofte er man også plaget af misbrug og stor gæld forårsaget af kviklån, narko og spil. Har man så også en psykiatrisk lidelse, så er det meget svært at få hverdagen til at fungere. Får man endelig en bolig, varer det ikke længe, før man ender på gaden igen. Som hjemløs er man truet på sin eksistens, og det er en ond cirkel, der starter. Man er i ekstrem fare for at blive involveret i vold, kriminalitet, afpresning og prostitution, og gentagne gange møder de hjemløse op på varmestuen og har mistet alt, og varmestuens medarbejdere må hjælpe dem med at få bragt orden i kaos igen. Mange af varmestuens brugere har fået gentagne tilbud om bolig og misbrugsbehandling i løbet af deres liv, men det har ikke fungeret. De passer ikke ind nogen steder, og misbruget fortsætter. Derfor bør der bl.a. være flere "skæve boliger" med en social vicevært tilknyttet, hvor de kan bo og leve i fred og have deres misbrug uden at genere nogen naboer. Desuden bør der være en fokuseret og forebyggende hjemløseindsats, hvor alle kommunens instanser og samarbejdspartnere arbejder sammen om konkrete løsninger for den enkelte hjemløse.

Horsens

Endnu et mislykket forsøg: Tre upålidelige pile udsætter behandling af syg vildhest

Annonce