Annonce
Danmark

Klumme: - Jeg tog pizzamanden i at snyde statskassen - sådan kan du selv forhindre det

Journalist Jesper Bech Pedersen. Foto: Morten Pedersen.

KLUMME: Jeg havde glemt at smøre madpakke dagen i forvejen.

Okay, okay. Jeg havde ikke gidet.

Under alle omstændigheder meldte sulten sig hen mod middag, så jeg trak i jakken og gik ned til et pizzeria i Aarhus midtby.

Jeg har været der mange gange før og bestilte rutinemæssigt en rullekebab til en pris af 50 kroner.

Normalt betaler jeg altid med kort, men denne dag tjekkede jeg lige møntlommen for at se, om jeg kunne skrabe nok kontanter sammen.

Jo, minsandten. To tyvere og to femmere. Værsgo.

Annonce
Vi kan alle være med til at stoppe svindlen. Bare bed om en kvittering.

Pizzamanden på den anden side af disken tog imod de fire mønter, og placerede dem oven på kasseapparatet, og udleverede så min rullekebab.

Jeg stod og stirrede på den lille møntstabel - oven på kassen - mens han begyndte at betjene næste kunde. Ikke at der var travlt. Vi var to kunder, og de var tre mand bag disken.

- Hov, jeg vil gerne lige have en kvittering, hørte jeg mig selv sige.

- Hvad?

- Kan jeg få en kvittering? På den her, spurgte jeg igen og viftede med min indpakkede kyllingekebab.

Pizzamanden gloede ligegyldigt på mig. Gik hen til kassen, tog mønterne, åbnede skuffen, smed pengene i, tastede købet ind, og stak mig så den udprintede kvittering uden et ord.

Jeg kender et par stykker, der arbejder for Skat.

Vi har nogle gange talt om de store fisk og de små fisk. Hvem samfundet egentlig bør gå efter. De store, der svindler massivt på tværs af landegrænser, og som er desto sværere at få krogen i? Eller de små fisk, der bare snyder en smule på vægten?

Jeg kan høre mig selv sige, at man bør give småsvindlerne et break. Koncentrer jer nu om mafiabossen i stedet for lommetyven. Sådan har jeg i hvert fald tænkt tidligere.

Men som jeg stod der i pizzeriaet og overværede et åbenlyst forsøg på at snyde statskassen, så blev jeg ærlig talt harm.

Sandheden er jo, at de små fisk tilsammen bliver kæmpestore, for der er en hel stime af dem.

Det værste er, at det er umuligt for Skat at afsløre den slags svindel. Så længe pizzamanden sørger for bare at slå en del af transaktionerne ind, så popper der ingen røde flag op hos Skat.

Hvordan skulle der det? Det er som sådan risikofrit at køre en parallel, sort indtjening i en virksomhed, der køber råvarer i sække- og spandevis.

Ingen kan nogensinde kontrollere, hvor mange rullekebaber, der er blevet ud af det - og hvis Skat prøver og finder en uoverensstemmelse mellem antallet af solgte pizzaer og mængden af hjemkøbte råvarer?

Ja, så siger man da bare, at noget af det blev smidt ud, fordi det blev for gammelt.

Og tænk så engang på, hvor let det er at snyde for en af de frisører, der kun tager 80 kroner for en klipning. Der kan umuligt være en bare nogenlunde anstændig løn tilbage, hvis de både skal svare skat og moms og samtidig betale udgifterne til husleje, vand, el og varme.

I 2018 offentliggjorde Skat en undersøgelse, hvor i alt 37.000 virksomheder var blevet kontrolleret. Blandt andet cafeer, grillbarer, kiosker og frisører.

Værst stod det til i restaurationsbranchen. Her blev der afsløret snyd i rundt regnet hver tredje virksomhed.

Og ved du hvad? Det er bare toppen af isbjerget. Det er i hvert fald ikke tricket med at putte en halvtredser i lommen, Skat er faldet over, for det er umuligt at spore - der er ingen spor.

Men ved du så en anden ting?

Vi kan alle være med til at stoppe det.

Bare bed om en kvittering.

Gør det hver gang, du bestiller en pizza, er ved frisøren eller køber en kølig sixpack i kiosken. Ja, alle de gange, hvor du ikke har noget som helst at bruge kvitteringen til.

Der kan sikkert stadig svindles på 1.000 andre måder, men så snart købet er slået ind, så er der i det mindste skabt et spor for Skat at arbejde videre med.

Det er et meget enkelt greb, vi som forbrugere kan benytte os af, og du skal ikke skamme dig det mindste over at bede om en kvittering eller føle, du er til besvær.

Du har faktisk ret til det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Horsens

Her er væggene tykke og solen leverer energi: Horsens' mest klimavenlige boligområde står færdigt

Annonce