Annonce
Horsens

Klumme: Generation X Factor skal tage orlov fra glansbillede-kulturen

Arkivfoto: Yilmaz Polat

I februar fyldte jeg 26. Puha... Et skridt tættere på de 30 og officielt over halvvejs gennem 20’erne. Det klinger bare ikke lige så friskt og ungdommeligt, som når en 21-årig ungersvend præsenterer sig og ubekymret kan fortælle, at han endnu ikke har fundet ud af, hvor han gerne vil lande i livet med hensyn til karriere, kærlighed, interesser og økonomi.

Midt i min sporadiske ”midtvejskrise” kunne jeg pludselig mærke en flig af pres på mine skuldre. En voksende følelse af, at jeg, som langt størstedelen af mine jævnaldrende, snart burde have køreplanen klar.

Men hvem er det egentlig, der siger, man skal skemalægge sig til det gode liv og uden svinkeærinder træffe de valg, der bringer en tættere på landet med mælk og honning?

Egentlig ikke nogen - og alligevel os alle sammen.

Det er i hvert fald dén historie, min generation af "millennials" fortæller hinanden om og om igen. Med minutiøst redigerede LinkedIn-profiler, kunstige selfiesmil på Instagram og sirligt indøvede salgstaler om, hvor målrettede, kvalificerede og ikke mindst glade vi er - over for Gud og hver mand, det kan betale sig at imponere.

Præstationskulturen levner efterhånden ikke meget plads til gennemsnitlighed, og som børn af velstandssamfundet på sit højeste har generation X Factor fået "realiser dig selv"-doktrinet direkte ind med modermælken.

Og hvorfor ikke gøre det? Træde speederen i bund uden at se sig tilbage. Aldrig har mulighederne været flere og valgfriheden større.

Problemet er bare, at friheden til at vælge selv ofte forplanter sig i en forestilling om, at vi også død og pine skal optage jagten på succes. Helst med bravur, uden slinger i valsen og gerne til offentligt skue.

Det ligger næsten i kortene, at det gode liv er noget, man vælger til. Og mens nogle følger formularen, knækker andre halsen i forsøget. Spørg bare de unge mennesker, der selvmedicinerer, SoMe-detoxer eller søger ro i den spirituelle verden.

Måske min generation af unge mennesker, der spæner afsted i livet, og alligevel føler, de halser bagefter, fra tid til anden burde tage orlov fra forventningspresset, give slip på glansbillede-utopien og med fordel begynde at vælge fra - for at kunne vælge til.

Jeg ved stadig ikke, hvor jeg gerne vil lande i livet. Det vælger jeg at se som en gave.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En hyldest til den gode idé - lad os få mere af den slags

Gode ideer kan vi aldrig få for mange af. Og når de så oven i købet bliver omsat i handling og er en gevinst, er der ekstra grund til at anerkende et godt initiativ. Sådan er det med Mai-Britt Therkelsen, der som leder af tøjafdelingen hos Blå Kors kunne se genbrugsguld gå tabt på grund af manglende hænder. Mange ville trække på skuldrene og ærgre sig, men heldigvis ville Mai-Britt Therkelsen det anderledes. Hun fik en god idé om at lave en sorteringscentral som et beskæftigelsesprojekt, og nu er det blevet til virkelighed med opbakning fra Horsens Kommune. Et initiativ, der har alle muligheder for at blive en gevinst for alle parter. Den slags kan vi ikke få nok af, og det er vigtigt at anerkende, når en idé på den måde bliver til virkelighed. Mai-Britt Therkelsens initiativ minder os alle om, at der i princippet ikke skal så meget til. Der må være masser af lignende ideer, der rumler og rumsterer derude i Horsens og opland. Lad os få dem på bordet. Alle kan måske ikke lade sig realisere, men hvorfor ikke hjælpe hinanden med at gøre hverdagen lettere og udnytte de ressourcer, vi har, bedst muligt. I dette tilfælde havde Mai-Britt Therkelsen en chef, der var på ideen, ligesom Horsens Kommune også bakkede op. Sådan er det med alle ideer. De kræver opbakning og støtte. Vi er alt for gode til at tale ting ned og skyde forslag ned med en halvdårlig, kvik bemærkning. Den slags er dræbende for folk med gode ideer og lyse indfald, og fremfor alt risikerer vi at smide guld på gaden. Husk det næste gang, du får en god idé eller bliver præsenteret for én af slagsen. Giv det en chance. Ikke noget med at sige: Hvorfor dog det? Støt og bak op og spørg i stedet dig selv og dine omgivelser: Hvorfor ikke? Det vil være til gavn for os alle på den lange bane, så hyld den gode idé og lad os får mere af den slags.

Horsens For abonnenter

Hans har en finger med i alt i Vestbirk - uden at råbe op om det

Annonce