Annonce
Ikast-Brande

Klovborg-kandidat skiftede til konservative

Hanne Bang Pedersen fra Klovborg gør klar til en ny omgang med byrådet - denne gang for de konservative. Arkivfoto: Peter Hald
Hanne Pedersen fra Klovborg er flyttet fra Fælleslisten til De Konservative.

Klovborg: Optakten til kommunalvalget i november er godt i gang, og flere partier har fået samlet mange af de kandidater, der skal prøve at komme i byrådet.

Blandt andet har de konservative præsenteret deres kandidatliste, og her var en af overraskelserne, at Hanne Bang Pedersen fra Klovborg, som tidligere har repræsenteret Fælleslisten i byrådet, nu stiller op for de konservative.

- Jeg synes ikke rigtig, at jeg passede ind i Fælleslisten mere. Fælleslisten er blevet noget for Brande, og det er helt fint. De to, der blev valgt ind for Fælleslisten sidste gang, kommer jo også fra Brande-området. Men jeg kunne ikke lige se mig selv i det, så jeg lavede et skift. Jeg har altid været borgerlig, så de konservative passede godt, siger Hanne Bang Pedersen.

Annonce


Jeg synes ikke rigtig, at jeg passede ind i Fælleslisten mere.

Hanne Pedersen


- Det er absolut sidste gang, hvis det bliver til noget. Jeg er blevet en halvgammel tøs og har rundet de 67 år, men jeg har det godt, og føler, at jeg stadig kan følge med. Jeg har jo også fået lidt mere tid, fordi jeg er blevet pensionist. Jeg arbejder stadig lidt, men tid er blevet noget andet, og jeg har stadig lyst til at prøve det politiske af. Jeg vil gerne gøre noget godt for de små lokalsamfund, og ældre- og psykiatri-området brænder jeg stadig for, siger hun videre.

Brug for lokale røster

Hanne Bang Pedersen, der i flere år har været formand for Klovborgs lokal- og udviklingsråd, vil gerne være med til at arbejde for, at lokalområdet bliver hørt.

- Der er brug for en lokal røst her fra området. Det har vi manglet. Jeg vil gerne arbejde med dialog og se, om jeg kan flytte noget på den måde. Der skal kæmpes i de små lokalsamfund. Der er brug for, at der sidder nogen med ved det runde bord på rådhuset. Nu må vi se, om det lykkes, siger hun.

Fra 2010 til 2018 sad Hanne Bang Pedersen i byrådet for Fælleslisten. Ved det forrige valg manglede hun blot 10 stemmer i at komme ind for Fælleslisten.

Hun og ægtemanden Ole er kendte ansigter i Klovborg og omegn. I over 40 år har parret drevet autoværksted i Klovborg, hvor Ole Pedersen som automekaniker skruer i bilerne, og Hanne klarer regnskaberne. Værkstedet er stadig aktivt, selv om parret håber at kunne sælge det og nyde deres otium.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Restaurant med takeaway-succes klarede sig uden hjælpepakker, men andre spisesteder led hårdt under coronaen: Se 17 nye regnskaber

Annonce