Annonce
Horsens

Kloster Frøknerne skifter adresse: Bedre lokaler også for webshoppen

Merethe Hvid flytter Kloster Frøknerne til Hospitalsgade. Arkivfoto: Line Kyed
Indehaver af butik Kloster Frøknerne, Merethe Hvid, i Borgergade flytter sin forretning til Hospitalsgade.
Annonce

Horsens: Der bliver stort set tale om de samme butiks-kvadratmeter, når butiksindehaver Merethe Hvid 1. august flytter sin forretning Kloster Frøknerne fra sin nuværende forretning i Borgergade til Hospitalsgade 6.

Alligevel er der tale om en opgradering, fortæller Merethe Hvid.

Hun ser frem til flytningen:

- Det er et flot butikslokale med en rigtig fin placering i byen. Det er i et plan og uden trin op til forretningen som i dag med Borgergade-butikken.

- Og så bliver der mulighed for bedre at skabe et rigtigt fint og eksklusivt indtryk for de eksklusive varer, jeg forhandler, siger Merethe Hvid.


Det er et flot butikslokale med en rigtig fin placering i byen.

Merethe Hvid


Annonce

Mere lager til onlinesalg

Hun får som en ekstra gevinst langt større og bedre lagerforhold i de kommende lokaler. Det skal bruges på den andel af websalgsordrer, som butikkens hjemmeside i større og større omfang trækker.

- I dag har jeg lager i kælderen og på gangen. Det betyder, at jeg ikke kan forlade butikken i åbningstiden, siger Merethe Hvid.

Den nuværende lagerkapacitet tæller i alt 20 kvadratmeter. I vente har Merethe Hvid cirka 60 kvadratmeter lager i direkte forlængelse af butikken.

Om 14 dage laver Merethe Hvid flyttesalg i Borgergade-butikken, og 1. august markerer hun flytningen i de nye lokaler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Tilde blev trukket efter scooter og døde af kvæstelserne: - Hun var lyspunktet i min svigerfars liv

Annonce