Annonce
Horsens

Klippekort til livskvalitet vinder frem blandt ældre i Horsens

- Klippekortet betyder, at jeg kan komme ud og se raske mennesker. Det betyder meget for mig, fordi jeg er omgivet af mange mennesker, som har det dårligt, fortæller 94-årige Edith Mathiasen. Og så giver de fælles udflugter en masse af snakke om med hendes kontaktperson Susanne Dreier. Foto: Horsens Kommune

Efter en stille start er brugen af klippekort til beboere i plejeboliger, steget. Klippene giver tid til gode oplevelser.

Annonce

Horsens: Flere og flere ældre i Horsens Kommunes plejeboliger gør nu brug af et klippekort, der giver en halv times ekstra tid med personalet om ugen.Ordningen, der er for alle ældre i pleje- og demensboliger, trådte i kraft 1. juli 2017.De første tre måneder blev der brugt 3090 klip på alt lige fra en ekstra gulvvask til en tur i byen. Herefter blev der på en enkelt måned brugt 2059. Altså en markant stigning.

Det oplyser Horsens Kommune i en pressemeddelelse.

På Plejecenter Nørrevang lidt uden for Horsens er ordningen populær hos de ældre og blandt personalet.- Det er meget forskelligt fra beboer til beboer, hvad ordningen bliver brugt til. Nogle sparer klip sammen til en heldagstur, mens andre bruger et enkelt klip på bare at sidde og holde i hånd. Men overordnet spiller nærvær en vigtig rolle for begge parter, siger centrets leder Henrik Brandt.Han tilføjer, at medarbejderne måske kan være lidt usikre på, hvad ordningen kan bruges til. Derfor er det vigtigt hele tiden at have ledelsesmæssigt fokus på klippekortet og få lavet et katalog over aktiviteter, som kan inspirere andre.

- Indtil videre har jeg sparet klip sammen til en tre timer lang shoppetur. Vi var op og ned ad Søndergade flere gange og sluttede med at drikke varm kakao, mens vi ventede på bussen hjem.

Edith Mathiasen
Annonce

Ud og se raske mennesker

94-årige Edith Mathiasen, der bor på Plejecenter Nørrevang, er begejstret for sine klip.- Nu kan jeg komme ud og se raske mennesker. Det er utrolig vigtigt, for der jo er mange her, som ikke har det så godt. Indtil videre har jeg sparet klip sammen til en tre timer lang shoppetur. Vi var op og ned ad Søndergade flere gange og sluttede med at drikke varm kakao, mens vi ventede på bussen hjem. Jeg har også planer for udflugter i det nye år. Blandt andet vil jeg gerne på museum og en tur til Hjarnø, for der har jeg aldrig været, fortæller Edith Mathiasen.

Social- og sundhedshjælper Susanne Dreier, der er Edith Mathiasens kontaktperson, er stor tilhænger af ordningen.

- De fælles oplevelser gør, at vi lærer de ældre at kende på en ny måde. Vi knytter mere personlige bånd, og det gør blandt andet også, at hverdagens gøremål glider lidt nemmere, siger Susanne Dreier.

Klippekortsordningen giver mulighed for en halv times ekstra hjælp om ugen. De ældre bestemmer selv, hvordan de sammensætter klippene, og hvad de bruger dem til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
AC Horsens

Se videoen: Skarpheden manglede - AC Horsens satsede men måtte nøjes med 0-0 mod VB

Horsens

Nyt testcenter på vej: Om få dage kan man få lavet en kviktest i Brædstrup

Danmark

Politikere er ikke i særlig kategori: Middelfarts 46-årige borgmester lod sig covid-19-vaccinere på samme tid som plejehjemsbeboere

Annonce