Annonce
Læserbrev

Klippekort. Hedensted klipper de ældres livskvalitet

Læserbrev: Klippekortsordningen fortsætter i Hedensted Kommune. Med denne fine overskrift indleder Allan Petersen sit indlæg (Tørring Folkeblad 7. oktober), og det lyder jo alt sammen flot men…..

Til Info så brugte Hedensted Kommune i 2018 fire millioner kroner på de sociale klippekort. Men i 2019 klipper byrådsflertallet pludselig 800.000 kr. af det beløb, der var tænkt som en ekstra hjælp til ældre borgere.

Det sker fordi tilskuddet fra regeringen er ændret til 3,2 millioner kroner.

Ordningen fortsætter, men det er ikke Dansk Folkeparti der sørger for det. Nej det er regeringen, som har indgået en aftale om, at der gives netop 3,2 millioner kroner til Hedensted Kommune, som er øremærket til klippekortsordningen, så jeg forstå ikke lige helt, hvad Dansk Folkeparti mener, de gør som en ekstra indsats.

Jeg går vel stærkt ud fra, at Hedensted Kommune overholder de aftaler, som de skal og bruger de penge, som er øremærket til bestemte projekter, eller er det det Allan Petersen vil holde øje med, ja at pengene bruges rigtigt?

Klippekortet er tænkt som noget ekstra hver 14. dag, og et værn mod ensomhed, som en mulighed for at få lidt ekstra hjælp i hjemmet eller til oplevelser.

Så det trods alle alderdommens besværligheder stadig er muligt at deltage i familiefester, komme til byen for at købe ind eller måske blot få en ekstra kop kaffe og en sludder med et venligt menneske fra hjemmeplejen.

Nervøsiteten stiger jo, når Allan Petersen i sit indlæg skriver "ældre/værdighedsmilliarden fortsat vil blive brugt på ældreområdet til det sociale arbejde, der er sat i gang på området". Jeg er ikke lige helt klar over, om det så er hele beløbet, der bruges på klippekortsordningen, som først antaget.

Så en opfordring fra Det Konservative Folkeparti til Allan Petersen er: Lad det ikke blive dyrere at være ældre i Hedensted Kommune og husk nu at bruge alle pengene på klippekortsordningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Folkeskoleelev: Jeg håber, politikerne tænker sig om en ekstra gang, før de ændrer så markant på folkeskolen igen

Læserbrev: Bladet Folkeskolen ligger af og til på bordet derhjemme, uden det har min store interesse, men artiklen "Fire år med skolereformen: Undervisningen er blevet mindre varieret" fik mig til at åbne det. I artiklen stod der, at eleverne efter reformen ikke er blevet dygtigere eller trives bedre, som faktisk var meningen med reformen. Det forarger mig, fordi jeg er 9. klasseelev i en folkeskoleklasse. Det betyder, at jeg har gået i skole både før og efter reformen. Reformen betød for mig ændringer i skoledagen i form af flere timer. Formålet var, at det faglige niveau og elevernes trivsel skulle løftes, og undervisningen skulle blive mere varieret. Når jeg så læser, at reformen ikke har gjort nogen forskel, bliver jeg vred. For det første viser det sig i artiklen, at 55 pct. af lærerne før reformen varierede deres undervisningsformer dagligt. Fire år efter svarer lærerne, at de kun varierer deres undervisningsformer med 47 pct. Tallene undrer mig faktisk ikke. Det er indlysende, at lærerne bliver mere pressede, fordi der er flere undervisningstimer, de skal forberede sig til, og så kan alle timer ikke blive lige varierede. At lærerne får mindre forberedelsestid må gøre, at de ikke kan rette opgaver og give feedback lige så hurtigt som tidligere. Måske har det også andre konsekvenser, f.eks. for deres arbejdsmiljø. For det andet viser undersøgelsen, at 83 pct. af udskolingseleverne svarer, at skoledagen er "lidt for lang" eller "alt for lang". Hvis jeg var blevet spurgt, ville jeg også have svaret, at skoledagen er alt for lang, når man har 33 timer om ugen, og så er vi endda gået to lektioner ned i år. I min dagligdag oplever jeg, at jeg og mine klassekammerater er blevet mindre motiverede til at gå i skole. Allerede til middag er gejsten røget ud af de fleste. Og i 7. lektion er der slet ikke mere energi. Det ses også på lærerne. Deres motivation daler henad dagen. Jeg husker fredag sidste år, hvor vi havde lektiecafe i sidste time, hvor man slet ikke havde mere energi at gøre med, og vi endte med at hyggesnakke eller spille computer. Lærerne forstod det godt, for de havde heller ikke mere energi. For det tredje ligger det i ideen om folkeskolen, at den skal være en skole alle, et samlingspunkt for et fællesskab, hvor alle kan lære og blive dygtige. Det udfordrer fællesskabets hus, hvis lærerne bliver så pressede, at de ikke har tid og overskud til at tage sig af de elever, der har det svært, og samtidig skal udfordre de dygtige. Så når jeg læser, at reformen skulle gøre os elever fagligt dygtige og gladere for at gå i skole, er det vildt, at fem rapporter nærmest ikke viser noget, der er gået, som politikerne havde ønsket. Jeg håber, politikerne tænker sig om en ekstra gang, før de ændrer så markant på folkeskolen igen. (Forkortet, red.)

Annonce