Annonce
Danmark

Klimaminister: Vi ved ikke hvad klimamål vil koste

Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Klimaminister Dan Jørgensen siger på samråd, at regeringen ikke ved, hvad grøn omstilling mod 2030 vil koste.

Et bredt flertal i Folketinget vedtog før jul en klimalov, der skal sikre en reduktion af Danmarks udledning af drivhusgasser på 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990. Prisen er dog helt ukendt.

Annonce

Det siger klimaminister Dan Jørgensen (S) på et åbent samråd om omkostningerne ved klimamålsætningen.

- Der har været flere estimater. Men uanset hvordan vi vender og drejer det, så afhænger omkostningerne af, hvilke virkemidler vi tager i brug.

- Derfor er det ikke muligt at sætte en endeligt prisskilt på den grønne omstilling, siger ministeren.

Han er kaldt i samråd af blandt andre Venstres Troels Lund Poulsen, der spurgte ministeren ind til, om ministeriet ikke har lavet bare grove beregninger.

- Nej, sådan en beregning findes ikke. Af en række årsager. Den ene er, at vi ikke har lagt os fast på virkemidlerne. Hverken de langsigtede eller de kortsigtede, siger Dan Jørgensen.

Med de kortsigtede henviser Dan Jørgensen til de klimahandlingsplaner, der skal præsenteres til foråret. Og siger samtidig, at omkostningerne til dem i sagens natur vil være kendt, når de bliver forhandlet på plads.

Dan Jørgensen vil ikke sætte en dato på, hvornår forhandlingerne om klimahandlingsplanerne vil gå i gang. Men han siger, at det bliver efter midten af marts, når de 13 klimapartnerskaber med erhvervslivet har afrapporteret.

Generelt svarer ministeren, at det er næsten umuligt at estimere omkostningerne. For det første, fordi de kan ligge mange steder, for det andet, fordi priserne på eksempelvis grøn energi kan ændre sig.

Dan Jørgensen siger, at der er en række udfordringer: Finansiering af de kommende klimaplaner, sikring af fremtidens indtægter til staten, når fossile brændsler forsvinder, og en retfærdig fordeling af byrderne.

- Det er en enorm opgave, vi har stillet os selv. Det kræver en gennemgribende omstilling af vores samfund.

- Så vi har travlt, men der er intet valg, siger Dan Jørgensen på samrådet og fortsætter:

- Begynder nogle at få kolde fødder, så vil jeg minde om alternativet. Omkostningerne ved ikke at gøre noget kan blive op til ti procent af det globale bnp (bruttonationalprodukt) i 2100.

/Ritzau/

Samråd
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Corona er en gave til Madam Bach

112

Motorcyklist ramt af bil

Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Annonce