Annonce
Danmark

Klimakamp i højesteret: Aktivister vil sætte prop i norske oliebrønde

Klimaaktivisterne mener, at den norske stat overtræder nordmændenes grundlovssikrede ret til et bæredygtigt miljø ved at indlede nye olieboringer. Her protesterer Greenpeace-aktivister med bannere ved en Statoil-boreplatform i havet nord for Hammerfest i 2017. Foto: Will Rose/Greenpeace
Den norske stat bliver ved Norges Høyesterett sagsøgt for at skade klimaet. Det er blot et ud af mange eksempler på, hvordan staters ansvar for klimaet nu ender i retten.
Annonce

Klima: Klimaaktivister i Norge har netop trukket den norske stat hele vejen til landets højesteret, Norges Høyesterett, for ikke at beskytte klimaet.

Den norske stat har nemlig givet tilladelser til at bore efter olie i Arktis. Det hænger slet ikke sammen med at passe på fremtidens miljø, synes sagsøgerne - klimaorganisationerne Natur og Ungdom, Greenpeace og Bedsteforældrenes Klimaaktion.

Afbrænding af olie udleder store mængder drivhusgasser og er en af de helt store kræfter bag klimaforandringerne. Norge er så at sige verdens syvendestørste eksportør af drivhusgasser, og studier viser, at de nye olieboringer kan føre til, at drivhusgasmængderne fra norsk olie stiger med 150 procent.

Derfor argumenterer aktivisterne for, at den norske stat overtræder nordmændenes grundlovssikrede ret til et bæredygtigt miljø.


Det er et eksempel, som kan inspirere andre klimabevægelser til at se, at det gør en forskel at tage klimakampen op i retssalen.

Sune Scheller, kampagneleder, Greenpeace Danmark


- Det er en fantastisk nyhed, at Norges højesteret nu tager vores fælles klimaretssag mod den norske regering til den øverste domstol. En jagt efter mere olie i Arktis er helt ude af trit med tiden og kampen for at afværge den globale klimakrise, siger Sune Scheller, som er kampagneleder for hav og olie hos Greenpeace Danmark og har fulgt sagen tæt.

Klimaet i flere retssale

Klimaretssagen i Norge er ikke unik. Der er nemlig mange eksempler på lande, hvor domstole tager stilling til, om stater overholder deres klimaforpligtelser. Det internationale advokatfirma Norton Rose Fulbright anslår, at der sidste år var omkring 1400 klimaretssager fordelt på 33 lande.

I England blev planerne om en ny landingsbane i Heathrow Airport for eksempel aflyst på grund af dens effekt på klimaet, mens der i Holland blev dømt, at staten skulle forhøje reduktionskravet i forhold til udledning af drivhusgasser fra 17 procent til 25 procent ved udgangen af 2020.

Det er første gang, at klimaet når hele vejen til højesteretten i Norge, men det er tredje gang, at sagen skal behandles ved de norske domstole. I byretten og landsretten blev det fasslået, at den norske stat ikke brød grundloven i sin oliejagt i Arktis.

Annonce

Håbefuld om udfald

Alligevel er Sune Scheller håbefuld omkring sagens udfald i denne omgang.

- Det er på ingen måder usandsynligt, at højesteret dømmer, at olieboringerne krænker de norske grundlovsrettigheder. Vi ser mange overraskende domme i andre lande, og det giver håb om udfaldet, siger han.

Om den norske stat bliver dømt til at stoppe sine olieboringer, må tiden vise. Uanset kan sagen stadig gøre en forskel, da den har sat klima på dagorden og viser, at stater også har ansvar for klimaet, mener Sune Scheller.

- Det er et eksempel, som kan inspirere andre klimabevægelser til at se, at det gør en forskel at tage klimakampen op i retssalen, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Hvornår kan jeg blive vaccineret? Hvordan foregår det? Hvad med transport? Få svar på en række spørgsmål om corona-vaccinen

Annonce