Annonce
Danmark

Kend EU-spidskandidaterne: Klimaet vigtigere end synet af en solnedgang

Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
SFs spidskandidat Margrethe Auken er klar til sin fjerde periode i Europa Parlamentet. Her ser hun masser af emner at kaste sig over, især klimaet, den lukkede beslutningsproces og den omsiggribende skattesvindel.

EU-valg: 74-årige Margrethe Auken er erfaringens absolutte sværvægter blandt de danske EU-parlamentarikere. Hun har været SFs medlem af Europa Parlamentet siden 2004 og kæmper lige nu for at sikre sin fjerde periode.

Men noget er anderledes denne gang.

- Det er tydeligt, folk er stoppet og har sagt: Hov, hvad er det, der sker? Det har vakt opsigt, hvad brexit har betydet, og hvordan briterne tumler rundt. De har fået alvorlige problemer, og det er deres egen skyld.

- De har politisk kaos og har måttet ansætte et hav af embedsmænd for at få styr på de genvordigheder, en udmeldelse giver. Vælgerne har bemærket hvilken verden, der tegner sig, når man melder sig ud af samarbejdet, siger Margrethe Auken.

Bevidstheden om klimaforandringerne præger også den europæiske scene ved dette valg.

- Der er vist ikke mange tilbage, der ikke kan se, at det ikke er noget, det enkelte land kan klare alene, siger Margrethe Auken, der, hvis hun bliver genvalgt, ser tre hovedindsatsområder for de næste fem år:

1 Klimaet

Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

Klimaet som politisk tema udkonkurrerer ifølge Margrethe Auken alle andre, uanset hvor man står politisk:

- Vi har kun få år til at gøre noget, hvis den totale katastrofe skal undgås, så det skal være nu, siger Margrethe Auken.

Hendes mål sammen med den parlamentets grønne gruppe er at have reduceret CO2-udslippet med 60 procent i 2030.

- Vi skal energiforsynes fra vindmøller og solceller. I Danmark skal vi sætte fuld skrue på opførelsen af kystnære vindmøller, og sagen er for alvorlig til at den skal sinkes af indvendinger fra dem, der får forstyrret deres udsigt til solnedgang, siger Margrethe Auken.

Hun lægger også vægt på, at den kollektive trafik, ikke mindst togdriften, skal have en meget mere fremtrædende plads. Hun understreger også betydningen af højere energieffektivitet.

- Det gælder eksempelvis i boligerne, som skal renoveres betydeligt i energivenlig retning, hvis det skal batte noget, siger Margrethe Auken.

Som det allerførste skal EU-landene forpligte hinanden på bindende klimamål, der indebærer et stop af støtten til den produktion af fossile brændstoffer, der stadig er en bærende industri i flere lande, mener hun og peger også på skatter på CO2 og flybrændstof som brugbare her-og-nu redskaber.

2 Åbenhed

Efter Margrethe Aukens opfattelse er alt for store dele af beslutningsprocessen i EU mørkelagt.

- Det gælder i ministerrådet, hvor regeringernes ledere og ministre mødes og træffer de tunge beslutninger. Det er ikke åbent for enhver, hvordan det foregår og hvem, der stemmer for hvad.

- Det er alt for let for de forskellige regeringer at komme hjem til deres befolkninger og fortælle, hvad de har bestemt i EU uden at fortælle, hvor store aktier de selv har i beslutningerne. Men hvis ikke befolkningen reelt kan følge med i, hvad der foregår, skaber man et demokratisk underskud, der sænker EU-interessen yderligere, siger Margrethe Auken.

3 Skat

Pengestrømmen gennem EU er gigantisk, men EU-kassen er ikke et bundløst kar. Til gengæld er der efter Margrethe Aukens opfattelse uberørte midler, som EU burde have fingre i til finansiering af bl. a. klimaindsatsen. De midler ligger i de store internationale selskaber.

- Det, der foregår, er reel skattesvindel. Det skal vi have sat en stopper for. Hvis vi også ser på, hvad der sker i finanssektoren i disse år, må man sige, at der er noget at komme efter, siger Margrethe Auken.

Hele valgperioden - som udgangspunkt

Ved næste EU-valg, altså i 2024, er det 20 år siden, Margrethe Auken første gang blev valgt. Til den tid vil hun gerne vurderes på, om hun har levet op til sine løfter om at kæmpe for sine mærkesager.

- Jeg vil generelt også gerne vurderes på mine evner til at lytte til argumenter, og om jeg er i stand til at flytte mig. Men til den tid vil jeg være 79 år, så det er et spørgsmål, om det er nødvendigt at vurdere mig på noget som helst.

- Det lyder som om, du allerede har din politiske exit i tankerne. Har du planer om at stoppe, inden valgperioden udløber?

- Som udgangspunkt nej. Jeg stiller op for at tage hele perioden. Men der er faktorer, man ikke selv bestemmer over, jeg tænker på helbredet. EU-politik er et hårdt rakkerliv, der tærer på kræfterne. For mig ville det være en stor hjælp, hvis vi kunne have to uger i Bruxelles, hvor vi ikke rejser hjem, efterfulgt af to uger, hvor vi kunne arbejde hjemmefra og holde de nødvendige forbindelser elektronisk, siger Margrethe Auken.

Der er faktorer, man ikke selv bestemmer over, jeg tænker på helbredet. EU-politik er et hårdt rakkerliv, der tærer på kræfterne

Margrethe Auken, EU-spidskandidat for SF

Margrethe Auken

Margrethe Auken er 74 år og SF's spidskandidat til EU-valget 26. maj.

Her sidder hun i forvejen og har gjort det siden 2004. Hun er medlem af den Grønne Gruppe i parlamentet.

Tidligere har hun ad to omgange været valgt til Folketinget: fra 1979 til 1990 og fra 1994 til 2004.

Hun er født i Aarhus, men har boet det meste af livet i København.

Ud over den politiske karriere er hun uddannet teolog og blev i 1972 sognepræst ved Frederiksberg Kirke.

Hun er medlem af en Danmarks kendte politikerfamilier. Hendes storebror var afdøde Svend Auken (S). Hendes datter Ida Auken er radikalt medlem af Folketinget.

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Horsens

Endnu et mislykket forsøg: Tre upålidelige pile udsætter behandling af syg vildhest

Annonce