Annonce
Læserbrev

Klima-farcen från hinsidan - ikke alle iscenesatte stunts er lige heldige

Verden vil som bekendt gerne bedrages, og ser vi på vores klode med retrospektive briller, er listen over påstanden om klodens snarlige undergang som bekendt lang.

Læserbrev: Som det har sig for vane i klimadebatten, er der gået yderligere spin i påstanden om menneskets ansvar for den "menneskeskabte" globale opvarmning.

Bekymrede ngo'er med Greenpeace i spidsen skal jo sørge for at holde donorerne orienteret, så der bliver frigjort flere penge til organisationerne.

Nu er det jo ikke alle iscenesatte stunts, der er lige heldige. Den lille svenske miljødarlings seneste atlanterhavstogt er et fint eksempel. Først sejler hun over Atlanten og derefter flyver hun hjem og lader en flok på fem sejlere flyve til USA for at hente båden. Altså en slags Ebberød Bank.

Nu er et sådan stunt jo let at gennemskue - helt på linje med "antiflyve-bevægelsen" under ledelse af Uffe Elbæk. Man siger ét og gør noget andet.

Derfor er det vigtigt, at vi lærer at sortere i de enorme iscenesatte informationer, der kun har som formål at misinformere og således pleje særinteresser - lige fra fake news om klimaet til fejlinformation om kommercielle interesser.

Verden vil som bekendt gerne bedrages, og ser vi på vores klode med retrospektive briller, er listen over påstanden om klodens snarlige undergang som bekendt lang.

Og straks, der meldes om skovbrande i Amazonas, springer medierne og miljøfantasterne ud og påstår, at Amazonas er verdens lungesystem.

Det er en lodret løgn. Sandheden er, at regnskoven forbruger lige så meget ilt, som den producerer.

Ind imellem tanker ved tastaturet, bliver der heldigvis tid til en tur til vores strand for nærværende skriver. Her skuer jeg over Kattegat og undrer mig over, hvorfor vandstanden ikke stiger. Det gør vandstanden imidlertid ikke, for vandet i Kattegat læser ikke aviser og ser tv.

Derfor må vi have vores danske klimaprofessor Johannes Krüger på banen. Hans bog "Klimamyten" bør være "tvangslæsning" for enhver journalist og skolelærer.

Men bogen er måske for afslørende og dermed mainstream, politisk ukorrekt?

Afslutningsvis bør det nævnes, at Deres skribent har besøgt floder som Main og Elben. Her står pejlemærker for vandstanden gennem generationer for langt over 100 år siden. Altså "før vi fik bil". Her blev vandstanden målt til langt over 10 meter over dagligt vande. Tankevækkende!

Eftertanker: Dette læserbrev handler udelukkende om klimaet. Det er således ikke et forsvar for menneskabt miljøsvineri. Det er en helt anden sag. For her trænger verdens overbefolkning til en ordentlige tur i ribberne og en fast hånd i opdragelsen.

Et rap over fingrene eller en i røven var ikke for meget!

Jens Jørgen Larsen. Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Læserbrev

Korshærsleder: Hjemløsetallet i Horsens stiger igen - der bør være flere 'skæve boliger'

Læserbrev: Mens hjemløsetallet i Danmark stort set er uændret, er der ifølge den seneste landsdækkende hjemløsetælling nu 181 hjemløse i Horsens. Det er en stigning på 45 personer i forhold til 2017. Det betyder, at der er 181 borgere, der på optællingstidspunktet ikke havde en fast adresse. Det er mennesker, der f.eks. sover hos en ven eller bor i et kolonihavehus, en garage, en forladt bygning eller i telt. 30 horsensianere bor på herberger (§ 110) rundt omkring i landet. Det koster ca. 30.000 kr. pr. måned for hver person, hvoraf Horsens Kommune betaler halvdelen. Staten betaler den anden halvdel. En udgift for Horsens Kommune på ca. 5,5 mio. kr. At være hjemløs er en ulykkelig situation, det er flovt og skamfuldt ikke at have et sted at bo. At have en bolig er en basal ting, som alle vi andre tager for givet. Vi møder dem på Kirkens Korshærs varmestue i Borgergade, hvor de kommer for at få morgenmad, et bad og et måltid varm mad. Vi møder dem, når de kommer direkte udskrevet fra psykiatrisk hospital eller løsladt fra fængslet uden en funktionel bolig. Vi sender dem på gaden igen, når varmestuen lukker kl. 13.30, velvidende at nogen af dem ikke har et sted at gå hen, før vi åbner igen næste morgen. Gæstfriheden er dog stor hos varmestuens øvrige brugere, som ofte inviterer de hjemløse hjem til sig. En nødløsning, som der desværre sjældent kommer noget godt ud af. Hjemløshed er et komplekst problem, fordi det ikke blot handler om at få en billig bolig. Det er komplekst, fordi man sjældent bare er hjemløs. Ofte er man også plaget af misbrug og stor gæld forårsaget af kviklån, narko og spil. Har man så også en psykiatrisk lidelse, så er det meget svært at få hverdagen til at fungere. Får man endelig en bolig, varer det ikke længe, før man ender på gaden igen. Som hjemløs er man truet på sin eksistens, og det er en ond cirkel, der starter. Man er i ekstrem fare for at blive involveret i vold, kriminalitet, afpresning og prostitution, og gentagne gange møder de hjemløse op på varmestuen og har mistet alt, og varmestuens medarbejdere må hjælpe dem med at få bragt orden i kaos igen. Mange af varmestuens brugere har fået gentagne tilbud om bolig og misbrugsbehandling i løbet af deres liv, men det har ikke fungeret. De passer ikke ind nogen steder, og misbruget fortsætter. Derfor bør der bl.a. være flere "skæve boliger" med en social vicevært tilknyttet, hvor de kan bo og leve i fred og have deres misbrug uden at genere nogen naboer. Desuden bør der være en fokuseret og forebyggende hjemløseindsats, hvor alle kommunens instanser og samarbejdspartnere arbejder sammen om konkrete løsninger for den enkelte hjemløse.

Annonce