x
Annonce
Ikast-Brande

Klaus Wivel holder foredrag om forfulgte kristne

Klaus Wivel, der er redaktionschef på Weekendavisen, kommer til Nørre Snede for at holde fordrag om forfulgte kristne i Mellemøsten. Arkivfoto
Forfatteren og journalisten Klaus Wivel fortæller om Mellemøstens forfugte kristne.

Nr. Snede: I sognehuset på Rørbækvej 9c i Nr. Snede er der onsdag 4. marts et meget aktuelt foredrag, der handler om de mange forfulgte kristne i den arabiske verden. Forfatteren og journalisten Klaus Wivel fortæller, og det gør han med afsæt i sin bog ”Den sidste nadver - en rejse blandt de efterladte kristne i den arabiske verden.”

Klaus Wivel er redaktionschef for Weekendavisen, og fra 2012 til 2015 var han Weekendavisens udenrigskorrespondent.

I foredraget tager Klaus Wivel tilhørerne med på en rejse fra Vestbredden og Gaza, videre til Egypten og derefter Libanon og Irak, og også de barske forhold i Syrien bliver beskrevet gennem personlige øjenvidneberetninger.

Klaus Wivel giver en stemme til de kristne, der er tilbage i Mellemøsten og som dagligt må leve i frygt for overgreb og forfølgelse. Nogle mellemøstlige kristne familier er klemt inde mellem israelerne på den ene side og de fundamentalistiske islamister på den anden.

Foredraget i sognehuset på onsdag 4. marts begynder klokken 19, og det er Nørre Snede-Hampen sogne og Nskubib (Nørre Snede kultur- og biblioteksforening), der er arrangører. Entre koster 50 kroner inklusive en forfriskning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Peter Sørensen: Kommunen kan gøre noget - men det er private penge, der for alvor holder byggeriet i gang

Annonce