Annonce
Biler

Klassiske duellanter til årets bil i Nordamerika

Chevrolet Corvette Stingray er en både klassisk og nyskabende amerikansk sportsvogn, som er i finalefeltet. Foto: Chevrolet
Efter en kåring med mange elbiler og nyskabelser i fjor er de amerikanske finalister til årets bil i år mere konservative.

Forskellene kunne næste ikke være større.

Mens finalefeltet til titlen som årets bil, SUV og truck i Nordamerika i fjor spændte over nyskabende modeller som elbilerne Hyundai Kona/Kona EV og Jaguar I-Pace samt hybridbilen Honda Insight over avancerede luksuslimousiner som Genesis G70 og den nye spændstige Acura RDX fra Nissans amerikanske luksusmærke til de elegante Volvo S60/V60, er der flere klassiske modeller med i år.

Det er sportsvognene Chevrolet Corvette Stingray og Toyota Supra samt hverdagslimousinen Hyundai Sonata i gruppen af personbiler, mens SUV’erne tæller tunge bastante firehjulstrækkere som Hyundai Palisade, Kia Telluride og Lincoln Aviator.

Bestykningen i Truck of the Year, som er pickupper, er næsten af uforandret karakter i forhold til i fjor og omfatter kendinge som Ford Ranger, Ram Heavy Duty plus den nye Jeep Gladiator.

Annonce

Finalefeltet

Personbiler: Chevrolet Corvette Stingray, Hyundai Sonata, Toyota Supra.

SUV’er: Hyundai Palisade, Kia Telluride, Lincoln Aviator.

Trucks: Ford Ranger, Jeep Gladiator, Ram Heavy Duty.

Bredt felt

De ni biler er udvalgt fra et stort felt af køretøjer. Her hæves barren konstant, konstaterer Lauren Fix, der er formand for juryen.

- Hvert år fortsætter producenterne med at lancere biler, der både har bedre styling, kvalitet, sikkerheds-features, præstationer og energieffektivitet. Vores opgave er her at vurdere hvert køretøj og hjælpe forbrugerne med at træffe de klogeste valg ved at præsentere det bedste i hver kategori, siger Lauren Fix.

Udgangspunktet for at komme i betragtning til titlen er, at bilmodellerne er grundlæggende nye og til rådighed hos forhandlerne inden udgangen af året.

I år var feltet af personbiler på 12 af slagsen, mens der var 12 SUV’er og fem trucks. Her er øjnene i år især rettet mod kategorien af SUV’er, som er den mest spændende.

Kirk Bell, som er sekretær i NACTOY, som står bag kåringen, uddyber bruttofeltet på de 12 biler.

- Konkurrencen i det brandvarme SUV-segment er i år ekstra hård. Her har der været en meget stor bredde, lige fra mainstream-modeller og til luksusklassen, inklusive en række tresæders crossovere og en ny elektrisk SUV, siger Kirk Bell om feltet i den kategori, som altså blev til tre biler.

Populære pickupper

Selv om antallet af trucks er forholdsvis beskedent, er konkurrencen benhård, påpeger Chris Paukert, som er vicepræsident i NACTOY.

- Trucks er rygraden i nordamerikansk bilindustri, både hvad angår salgstal og indtjening. I år har vi et meget bredt udvalg, fra heavy duty over fullsize arbejds-trucks til midsize biler til fritidsfolket. Det er et godt år at være truck-køber, lyder de optimistiske ord fra Chris Paukert.

Vi må i den forbindelse ikke glemme, at trucks, som altså i de fleste tilfælde er pickupper, er uhyre populære i USA, hvor de er det praktiske hverdagsværktøj for mange amerikanere, som bruges til at flytte alt fra store indkøb til hurtige motorcrossere. Således har Ford F-series gennem en række år været den mest solgte bil i USA, og den har også mange gange vundet årets bil-titlen i sin kategori.

Juryen som nu ser dybere på blandt andet innovation, sikkerhed, køreegenskaber, køreglæde, design og værdi for pengene, kårer de endelige vindere 13. januar.

Sidste års vindere var for øvrigt Hyundai Genesis G70, Hyundai Kona/Kona EV og RAM 1500.

Kia Telluride er et koreansk bud på en stor amerikansk familie-suv med et anderledes design. Foto: Kia
Jeep Gladiator er den første pickup fra Jeep i mange år, og den kæmper nu mod mere kendte modeller i finalefeltet. Foto: Jeep
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Fire mænd stjal parfume i Matas

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];