Annonce
Brande

Klar til spadestik i Nama Parken

Sådan kommer Nama Parken i Nørre Snede til at tage sig ud om godt et års tid. Illustration: Arkitema Architects

Nr. Snede: Nu er der blevet sat dato på det længe ventede første spadestik til Nama Parken i Nørre Snede. Det ceremonielle gravearbejde med den forsølvede spade skal finde sted onsdag 2. oktober klokken 16 på byggeområdet ved Rosendalsvej.

Nørre Snede Byinvest opfører de i alt 26 boliger, der fordeler sig som lejligheder i to punkthuse - eller mini-højhuse om man vil. Ifølge Ole Nørgaard Andersen, formand for Nørre Snede Byinvest, bliver der både leje-lejligheder og ejerlejligheder, og det fordeler sig på 17 lejemål og ni købere.

Byggeriet forventes at tage et års tid, og dermed bliver Nama Parken klar til indflytning omtrent samtidig med nabo-projektet Rosenhaven, som boligselskabet Domea står for. Rosenhaven omfatter 21 lejeboliger.

Nørre Snede Byinvest vil arrangere et informationsmøde om Nama Parken i begyndelsen af november - datoen for mødet er ikke fastlagt endnu.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce