Annonce
Østjylland

80.000 tons asfalt har glattet motorvejen ud: Klar til 130 km/t på E45

E45 mellem Aarhus Syd og Skanderborg Syd har ingen stor midterrabat mere. I stedet er der tre spor i hver retning. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Det sidste stykke slidlag på motorvejen mellem Skanderborg Syd og Aarhus Syd er lagt. Hastighedsgrænsen sættes op til 130 kilometer i timen. Det betyder, at bilisterne i myldretiden fremover kan spare mellem tre og fem minutter på strækningen.

AARHUS/ØSTJYLLAND: Det har bumlet lidt rigeligt, når de mange bilister dagligt har kørt på E45 på strækningen mellem Aarhus Syd og Skanderborg Syd. Kombinationen af huller og riller i vejen samt asfaltarbejde har givet en andet en behagelig køretur på den 15 kilometer lange strækning.

Udvidelsen til tre spor på den del af E45 har sådan set stået klar siden efteråret 2018, men for helt at fuldende projektet manglede det øverste lag asfalt – slidlaget – at blive lagt på.

Dette er entreprenøren nu blevet helt færdig med. 15 kilometers motorvej i seks spor, plus 14 motorvejsramper, er blevet totalrenoveret med asfalt. I alt er der blevet lagt godt 80.000 tons asfalt ud.

Annonce
Der kan sparet mellem tre og fem minutter på den færdiglavede tre-sporede strækning på E45. Foto: Vejdirektoratet

- Tak for tålmodigheden

Oprydningen efter asfaltarbejdet er desuden også afsluttet nu, så hastighedsgrænsen på strækningen sættes op fra 110 til 130 kilometer i timen, der hvor der har været skiltet ned under arbejdet.

- Det er virkelig et flot resultat, som entreprenøren har afleveret. Vejen er blevet rettet op, så den faktisk svarer til en helt ny motorvej. Jeg er helt sikker på, at trafikanterne får en fremragende køreoplevelse og komfort derude. Det fortjener de også, for vi var jo nødt til at genere trafikken med periodevise lukninger af motorvejsramper og generelle hastighedsnedsættelser, mens vi udførte arbejdet henover sommeren. Jeg vil sige tak for tålmodigheden til trafikanterne, som har kørt ganske fornuftigt, og efter forholdene, i anlægsperioden, forklarer Vejdirektoratets projektleder Robin Højen Madsen.

Udlægningen af slidlaget på vejen begyndte i maj. I de fire gamle spor er asfalten først blevet udskiftet, og motorvejen er blevet rettet op, inden udlægningen af slidlaget i samtlige spor. Asfalten blev udlagt i etaper - skiftevis i sydgående spor, og derefter nordgående spor - i samme etape. Af hensyn til trafikafviklingen blev én etape afsluttet, inden den næste blev påbegyndt.

Mindre trængsel

Den nu helt færdige udbygning til seks spor mellem Skanderborg Syd og Aarhus Syd skal afhjælpe de trængselsproblemer, som strækningen længe har haft i myldretiden, da trafikken på de danske motorveje er stigende.

- De nye motorvejsspor vil give trafikanterne en hurtigere og mere sikker rejse på strækningen. Man kommer til at spare 3-5 minutter i myldretiden. Det vil forhåbentlig lette trængslen, øge fremkommeligheden og mindske risikoen for uheld. Det kommer både privatpersoner til gode, men også eksempelvis det erhvervsliv med tung lastbilstransport, der er afhængig af at kunne komme effektivt frem og tilbage med varer til deres kunder, siger Robin Højen Madsen.

Hvornår udvidelsen af E45 fra to til tre spor fortsætter i retning af Vejle i syd og Randers i nord er endnu ikke besluttet politisk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Seks Horsens-boksere i finalen ved JM

DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Annonce