Annonce
Skanderborg

Klagenævnet påpeger væsentlige fejl og mangler

Arkivfoto: Scanpix
Annonce

BJEDSTRUP: Afgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet i klagesagen om miljøgodkendelsen for svinefarmen på Østermarksvej 11 fastslår, at Skanderborg Kommunes miljøafdeling gav en miljøgodkendelse med en række væsentlige fejl og mangler.

Det er således forkert, at det kun er et tillæg til en tidligere godkendelse, der er givet, da der er tale om en udvidelse, der kan medføre en væsentlig påvirkning af miljøet. Derfor skulle kommunen havde fulgt en udvidet offentlighedsprocedure, hvor der var en høringsfrist på ikke tre, men seks uger - og udvidet mulighed for indsigt.

I godkendelsen oplyses det, at forebyggende tiltag har en lugtreducerende effekt på 14 procent i nogle stalde uden nærmere dokumentation, og det skal der være.

Godkendelsen oplyser også, at der kan opnås en ammoniakreducering på 65 procent ved rensning i den nye stald, men ingen af de nævnte metoder vil kunne opfylde det mål.

Der er ikke nævnt hvilken luftrenser, der skal bruges, det er ellers et krav i lovgivningen. Der skal også opstilles vilkår for egenkontrol, hvor det ikke er gjort. Samlet er det derfor uklart, om beskyttelsesniveauet for lugt reelt er overholdt.

Ved kommunens beregning af lugtgener for naboerne har man brugt en parameter, der giver et forkert billede. Bruger man en mere korrekt, vil lugten ved nærmeste bolig øges, fastslår ankenævnet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Over 200 elever og lærere hjemsendt: Tre skoler i Horsens ramt af coronasmitte

Danmark

Frank Jensens kone: Frank betalte prisen for at være et normalt menneske

Annonce