Kirsten lever under strenge corona-regler i Canada: Jeg savner voksenkontakt

Toronto: - Det har været et hårdt år, som gerne må afskrives.

Klar og ærlig tale fra horsensianske Kirsten Funch Drost, der oplever corona-nedlukningen i barsk form i vinterkulden i storbyen Toronto.

- I Canada har ingen arbejdet på kontor siden marts. Reglerne er meget mere strikse end i for eksempel Danmark, og vi har været i lockdown siden november. Det sidste, man måtte, var at spise udenfor - i snevejr - og gå i enkelte butikker. Det er også stoppet. Bor man alene, må man se én anden - ellers ikke. I de seneste to måneder har jeg ikke måttet ses indenfor med folk fra andre husholdninger, forklarer hun.

Kirsten Funch Drost har hver anden uge sønnen Theodor på tre et halvt år. 17. januar 2019 landede hun i Canada med sin danske kæreste. De havde begge udlængsel og landede gode job. Coronaen havde dog negativ indvirkning på parforholdet, der gik i stykker i det sene forår 2020, så nu bor Theodor på skift hos far og mor. For at gøre ondt værre mistede Kirsten jobbet.

Hun har siden fundet et andet job som projektleder inden for marketing og e-handel. Det fungerer, men savnet af social og faglig kontakt ved skrivebordene er mærkbart - ikke mindst når der er mange tusinde kilometer hjem til venner og familie, bl.a. forældrene i Juelsminde.

En gåtur med afstand eller en udendørs legeaftale med en af Theodors kammerater fra samme stue er de sociale højdepunkter.

- Canadierne er flinke mennesker, men i takt med restriktionerne er de rykket nærmere på deres familier, så de glemmer én lidt. Det er hårdt hele tiden at skulle være den, der rækker ud.

Kirsten havde håbet at se mere til sin søster i San Diego, men rejser mellem USA og Canada er umulige for tiden. Søstrene var i Danmark i marts for at fejre moderens 60-års fødselsdag, da Mette Frederiksen holdt sin berømte tale.

- Vi nåede at se hinanden i ni timer, inden Trump truede med at lukke for al flytrafik. Min søster sagde: Vi tager hjem i morgen. Jeg blev til 16. marts, fortæller Kirsten.

Hun var i Danmark i juli og returnerede til 14 dages karantæne. Hun måtte være i hjemmet, og Kirsten blev ringet op af myndighederne fire gange i forløbet - som kontrol.

Drømmen om jul 2020 i Danmark blev lagt på hylden, bl.a. af moralske årsager.

- Kom vi til Danmark, ville folk jo gerne se os. Jeg havde ikke lyst til at bidrage til at gøre det endnu sværere at holde smitten nede.

Når der lempes, er forældrene klar til at komme på besøg - og så går Kirsten med tanker om at skulle hjem på permanent basis. En kæmpe udfordring er det dog, at Theodors forældre så vil bo med Atlanterhavet imellem sig.