Annonce
Navne

Kirsten er danmarksmester i vegetar-retter

Dansk Vegetarisk Forening (DVF) uddeler hvert år Mikkel Hindhede-prisen til en person, som har ydet en særlig indsats for at fremme plantebaseret kost. I år går prisen til Kirsten Skaarup, som har udgivet  30 vegetariske kogebøger i løbet af de seneste 40 år. Foto: DVF
Kogebogsforfatter og globetrotter Kirsten Skaarup har modtaget Mikkel Hindhede-prisen 2020 for at have fremmet vegetar-mad via tusindvis af opskrifter.
Annonce

prisoverrækkeles: Dansk Vegetarisk Forening (DVF) uddeler hvert år Mikkel Hindhede-prisen til en person, som har ydet en særlig indsats for at fremme plantebaseret kost.

I år går prisen til kogebogsforfatter og globetrotter Kirsten Skaarup, som har udgivet hele 30 vegetariske kogebøger i løbet af de seneste 40 år.

- Vi har besluttet at hædre det menneske, som er suveræn danmarksmester i vegetariske opskrifter og inspiration fra alle verdenshjørner. Et menneske, som har inspireret generationer af mennesker til at kreere lækre grønne retter - med poesi, eventyrlyst og velsmag", siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i DVF.

Kirsten Skaarups mange udgivelser startede med bogen Vegetariske Festmiddage i 1980, og i 2021 kommer bog nr. 31 om plantebaseret smørrebrød. Den mest populære bog var 'Vegetarisk Køkken', som solgte i hele 120.000 eksemplarer og er blevet udgivet i både USA og Tyskland.

Kirsten Skaarup har, på sin jagt efter nye opskrifter, besøgt mere end 50 lande i verden, altid primitivt og med rygsækken på nakken og er medlem af Kvindelige Eventyreres Klub, som hun også i fem år var formand for. Hun har, baseret på sine rejser, udgivet kogebøger med landetemaer som Marokko, Thailand og Mexico.

Kirsten Skaarup har blandt andet udtalt, at "man når længere ved at vise, hvor vidunderlig mad man kan lave med planter, end med at være aggressiv."

Prisen er opkaldt efter læge Mikkel Hindhede, der blandt andet var sygehuslæge i Skanderborg og blev statens ernæringsrådgiver under første verdenskrig.

Mikkel Hindhede, ernæringsforsker og sygehuslæge i Skanderborg

Dansk Vegetarisk Forening indstiftede i 2017 Mikkel Hindhede-prisen, opkaldt efter ernæringsforskeren, der for 100 år siden fik danskerne til at spise meget mindre kød

Mikkel Hindhede, født på en gård udenfor Ringkøbing, blev uddannet læge og var sygehuslæge i Skanderborg fra sygehusets start i 1892 til 1910.

Han er en af de største ernæringsforskere i det 20. århundrede, ikke blot i Danmark men i verden - langt forud for sin tid.

Hindhede var leder af Statens Laboratorium for Ernæringsundersøgelser fra 1910 til 1932 og fødevarerådgiver for den danske regering under første verdenskrig.

Da Danmark måtte rationere sine fødevarer under krigen, blev Hindhedes principper anvendt. Det betød, at svinebestanden blev reduceret til en femtedel og kvægbestanden til to tredjedele. På den måde fik befolkningen mere af det høstede korn og færre animalske fødevarer. Det medførte, at sundhedstilstanden hos befolkningen blev forbedret.

Hindhede studerede især menneskets proteinbehov og påviste, at det var langt mindre, end man hidtil havde troet. Han anbefalede en kost med mere rugbrød, kartofler og grøntsager og mindre kød.

I Dansk Vegetarisk Forenings arkiver er der en omfattende samling af ernæringsundersøgelser, som Hindhede og hans medarbejdere udgav.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Emily Baunsgaard stopper i HH Elite

Horsens

Kommer til Horsens med nyt koncept: Mange revisionsfirmaer er faldet lidt i søvn - det er vi ikke

Horsens

Tirsdagens coronatal: Smittetallet falder fortsat svagt i Horsens Kommune

Annonce