Annonce
Horsens

Da kirketyv slap ud, plyndrede han endnu en kirke for en kvart million kr.

Det døbsfad, der en gang lå her, kom aldrig tilbage, oplyser Villy Pilgaard og Henning Christensen fra Fåborg Kirke ved Varde. Foto: Morten Nielsen
Han spredte skræk blandt menighederne i Vestjylland i sensommeren. Den 43-årige tyv skulle kun afsone tre måneder, og straks han var ude igen, fortsatte han kirketogtet.

Fåborg/Varde/Årre/Janderup: Manden, der i sensommeren blev taget for at lave indbrud i kirker på Varde-egnen, blandt andet i Fåborg, Årre og Janderup samt kapellet i Varde, fortsatte sit mønster efter endt afsoning.

Den 43-årige, som dengang boede i Esbjerg, blev idømt et års fængsel. Her skulle de tre måneder afsones, mens de ni måneder blev gjort betinget. Han blev altså hurtigt sluppet ud i friheden.

På fri fod fortsatte kirketyven med at bryde ind og stjæle værdier fra kirker. Han blev i sidste uge dømt for et indbrud i Vær Kirke ved Horsens. Han var også mistænkt for et indbrud i Sdr. Bjert Kirke ved Kolding, men det blev han ikke dømt for.

Han blev i efteråret dømt for ti tilfælde af indbrud og indbrudsforsøg i forskellige kirker i Vestjylland. Også et forsøg på indbrud i kapellet, kendte retten ham skyldig i. Han blev også dømt for andre indbrud, som ikke omfatter kirker.

Annonce

Han blev stoppet i stjålet bil ved Næsbjerg

Manden blev i august anholdt efter at have kørt i en stjålet bil i Skonager ved Næsbjerg.

Bilen var stjålet ved Janderup Kirke, og den var fuld af tyvekoster fra et indbrud i kirken.

Den 43-årige var voldsomt påvirket af narkotika.

Manden var på det tidspunkt ikke straffet for lignende kriminalitet.

Han stjal for 320.000 kroner i Vestjylland

Fra kirkerne i Vestjylland stjal han blandt andet lysestager, alterbægre og dåbsfade til en samlet værdi af 320.000 kroner. Nogle af de særprægede tyvekoster blev fundet på hans bopæl og kom tilbage til kirkerne. Men måske har han afsat nogle af genstandene - i hvert fald mangler eksempelvis et dåbsfad fra Fåborg Kirke ved Varde

Nu er manden ved navn Thomas Allan De Renouard idømt et år og ni måneders fængsel ved Retten i Horsens. Han har i mellemtiden skiftet folkeregisteradresse fra Esbjerg til Kolding.

Han brød sammen med en kammerat ind i Vær Kirke i marts. De stjal værdier for 284.000 kroner.

Et par dage efter blev manden taget på fersk gerning under et forsøg på indbrud i Tamdrup Kirke ved Horsens. Han har siden siddet varetægtsfængslet. Sagen mod kammeraten behandles ved en særskilt retssag.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce