Annonce
Hedensted

Kirkens Korshær i Hornsyld flytter til byens tidligere Dagli'Brugs

Coop lukkede Dagli' Brugsen i Hornsyld i 2018 oven på flere år med underskud. Nu kommer der imidlertid liv i lokalerne igen, idet Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Hornsyld flytter ind i lokalerne pr. 1. marts 2021. Arkivfoto: Michael Svenningsen
1. marts 2021 slår Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Hornsyld dørene op i nye omgivelser, idet butikken har lejet sig ind i byens gamle Dagli'Brugs på Møllevej, som lukkede i 2018.
Annonce

Hornsyld: Kirkens Korshærs Genbrugsbutik i Hornsyld rykker fra en lille, tidligere købmandsbutik til en stor, tidligere købmandsbutik i 2021. 1. marts flytter man nemlig fra den gamle Spar-købmandsbutik på Apotekerbakken til byens tidligere Dagli'Brugs på Møllevej 2.

1. februar 2021 har Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Hornsyld fem års fødselsdag, og butikken har på de fem år haft så meget succes, at man er vokset ud af lokalerne. De cirka 170 kvadratmeter, der tidligere har huset byens Spar-købmand, rækker således ikke længere.

I stedet har man kastet sin kærlig på byens tidligere Dagli'Brugs, der har stået tom siden 2018, da Coop lukkede butikken efter flere år med underskud. En privat investor med forbindelse til Kirkens Korshær har siden købt bygningen af Coop, og han lejer den så ud til Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Hornsyld pr. 1. marts. I den mellemliggende periode skal den 700 kvadratmeter store bygning sættes i stand.

Annonce

Kniber med pladsen

- Det bliver rigtig godt med de mange ekstra kvadratmeter. Specielt bøvler vi med at få plads til de mange møbler, som folk gerne vil forære os. Det får vi plads til i de nye lokaler, siger Anna Grethe Kristoffersen fra Juelsminde, der er en af butikkens frivillige medarbejdere.

Idémanden bag Kirkens Korshærs Genbrugsbutik, Henning Højberg, glæder sig også til de nye faciliteter.

- Det er jo gået over al forventning, siden vi startede for fem år siden, og vi har derfor virkelig brug for noget mere plads, siger han.

Annonce

Sønderparken-modellen

Han er aktivitetsmedarbejder på Region Midtjylland-botilbuddet Sønderparken i Hornsyld, og det var netop den vej rundt, at ideen til butikken opstod.

- Ja, butikken er jo opstået som et partnerskab mellem Region Midtjylland og Kirkens Korshær, idet jeg tænkte, at vores brugere, som er voksne med psykiske udfordringer, ville kunne profitere at arbejde som frivillige i en sådan genbrugsbutik nogle timer om ugen, og det har vist sig at holde stik, fortæller Henning Højberg.

- Og så syntes jeg i øvrigt også, at vi manglede en genbrugsbutik her i Hornsyld, fortsætter han.

Den nye placering på Møllevej ser han som værende en stor fordel.


Det er jo gået over al forventning siden vi startede for fem år siden, og vi har derfor virkelig brug for noget mere plads.

Henning Højberg, initiativtager til Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Hornsyld


- Vi får langt bedre parkeringsforhold, og så kommer vi jo til at ligge ved siden af tankstationen og lige overfor Spar-købmanden, så der vil være et fint flow af mennesker til og fra området stort set hele tiden, så vi regner da med at kunne sælge endnu mere i byens gamle Dagli'Brugs til glæde for Kirkens Korshærs humanitære projekter. I det billede passer vores beboere i Sønderparken jo også rigtig godt ind i konceptet, siger Henning Højberg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
HH Elite

Danskerne overraskede alt og alle

Horsens

Julia frygter, at der sker ulykke ved trafikeret kryds - kommunen er på vej med løsning

Danmark

Interview: 'Jorden kalder' tænkte Jens Rohde, mens han sad og følte sig helt på månen

Hedensted For abonnenter

Familiens hund blev kørt ihjel: Nu kræver borger fartbegrænsning

Annonce