Annonce
Horsens

Kirkegængere: Livestreaminger er et fint initiativ, men vi har savnet den fysiske gudstjeneste

Sognepræst Hanne Henriksen gennemførte torsdag den første fysiske gudstjeneste i Klosterkirken, siden Danmark blev lukket ned. Foto: Claus Skovholm
Annonce

Horsens: Klosterkirken holdt Kristi himmelfartsdag sin første fysiske gudstjeneste under coronatiden, og den valgte 26 kirkegængere at deltage i.

Folkebladet opholdt en lille håndfuld af dem, inden de gik ind i kirken, for at høre, om de har savnet den fysiske gudstjeneste.

Karina Aamann

Karina Aamann. Foto: Claus Skovholm

Kirken har været meget aktiv under coronatiden og lavet livestreamede gudstjenester. Det har været et fint tilbud, men jeg har savnet at komme i det fysiske kirkerum. Her er en fysisk forbundethed, som indeholder noget, der er større end en selv. Man fornemmer præsten på en anden måde. Efter tiden med coronanedlukning forstår jeg nu kvaliteten af det menneskelige møde.

Ingeborg Lomholt og Carl Lomholt

Ingeborg Lomholt og Carl Lomholt. Foto: Claus Skovholm

Vi har savnet at komme i kirke, for vi er vant til at komme i kirke hver søndag. Vi har i mellemtiden hørt gudstjenester i radioen, men det er ikke det samme. I den fysiske kirke, er der et fællesskab. Man synger sammen, og man lytter sammen. Vi er altid kommet meget i kirke, for Carl er gammel fængselspræst, og Ingeborg har sunget i kor på Fængslet i 30 år.

Jakob Schow-Madsen

Jakob Schow-Madsen. Foto: Claus Skovholm

Jeg har savnet at komme i kirke. Det er ikke, fordi jeg er loyal kirkegænger, men jeg gør det en gang imellem. De virtuelle gudstjenester har været et godt initiativ, men den fysiske gudstjeneste kan noget andet i forhold til at bringe sanserne i spil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Udsigt til brandslukning resten af aftenen: Vi skal ind fra ydersiden, og det tager tid

Annonce