Annonce
Horsens

Kirke løfter låget på sin helt egen tænketank

Der blev høstet ideer til fremtidens aktiviteter i Klosterkirkens regi, da der tirsdag aften var premiere på kirkens helt egen tænketank. PR-foto
Klosterkirken vil gerne være klogere på, hvordan fremtiden kirke skal se ud - tirsdag rullede idéhøsten for første gang.
Annonce

Horsens: Klosterkirken i Horsens har fået sin egen tænketank.

Tirsdag aften løftede kirken i Borgergade for første gang låget på tanken, der udspringer af et længerevarende projekt kaldet ”Frivillighed og deltagelse”, som i bund og grund er et servicetjek af kirken, så den kan blive bedre til at målrette sine aktiviteter til sognebørnene.

Det første møde i tænketanken, der skal inddrage borgere og samle deres gode ideer, fandt sted i Klostergården med spørgsmålet ”Hvordan gør vi en god kirke bedre?” som overskrift.

Klosterkirken skriver i en pressemeddelelse, at der i alt deltog 22 i arrangementet.

En af dem var 39-årige Finn Gade Knudsen, som har boet i sognet i otte år - uden nogensinde at have deltaget i kirkens aktiviteter. De andre steder, han har boet, var han meget aktiv i den lokale kirke, så det undrede ham, at Klosterkirken aldrig har haft et tilbud, han havde lyst til at komme til, fremgår det af pressemeddelelsen.

Claus Holck Pape fra menighedsrådet i Horsens Klostersogn har været med til at skabe den ny tænketank. - Vi ønsker at inddrage så forskellige mennesker som muligt for at finde ud af, hvordan vi kan bidrage endnu mere til et levende liv for sognets beboere, siger han. PR-foto
Annonce

Hvis man vil kirken, må man bidrage

Finn Gade Knudsen tilmeldte sig derfor, da han så, at der var en tænketank.

- Min holdning er, at hvis man egentlig gerne vil kirken, men ikke synes, at den tilbyder noget, så må man komme og give input og bidrage. Derfor er det perfekt, at sognet holder tænketanke, siger han.

I løbet af tirsdagens arrangementet blev deltagerne involveret i forskellige øvelser, der skulle gøre dem og kirken skarpere på, hvordan fremtidens aktiviteter kan se ud.

- Vi ønsker at inddrage så forskellige mennesker som muligt for at finde ud af, hvordan vi kan bidrage endnu mere til et levende liv for sognets beboere, siger Claus Holch Pape, der sidder i menighedsrådet.

Ifølge pressemeddelelsen bliver der afviklet yderligere to tænketank-arrangementer. Første gang er 10. oktober kl. 19-21, anden gang er 13. november kl. 19-21, begge gange i Klostergården.

Overskriften for første aften med tænketank i Klosterkirken var ”Hvordan gør vi en god kirke bedre?” Spørgmålet hænger sammen med projektet ”Frivillighed og deltagelse”, hvor kirkens mål er at få lokale borgeres input, fremgår det af en pressemeddelelse fra sognet. PR-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Brandslukning fortsatte til langt ud på natten: Tøjbutikker i stueplan er medtagede efter slukningsarbejde

Horsens

Udsigt til brandslukning resten af aftenen: Vi skal ind fra ydersiden, og det tager tid

Annonce