Annonce
Brædstrup

Kirke vil sælge jord til nye byggegrunde: Det vil være godt for byen

Nim Menighedsråd er parat til at sælge jord til nye byggegrunde bag ved byens nye Min Købmand. Det var også præstegården, som solgte kirkejord fra, da man skulle bygge købmandsbutikken. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Horsens Provsti har accepteret et ønske fra Nim Menighedsråd om at sælge 5500 kvm af kirkens jord til byudvikling i Nim. Nu vil rådet sende grundene i udbud, så der kan opføres nye rækkehuse.
Annonce

Nim: Flere ældrevenlige boliger har længe været på ønskelisten blandt ældre i Nim og i byens fællesråd, og nu ser det ud til, at der kan være cirka syv ældrevenlige rækkehuse på vej.

Horsens Provsti har således accepteret et ønske fra Nim Menighedsråd om at sælge 5500 kvm af præstegårdens jord nord for byens nye købmand på Præstevænget. De nye boliger vil få indkørsel ved grusvejen tæt på den nu nedlagte hundegård, som ligger ved siden af butikken.

- Vi har talt med nogle mennesker, som har forstand på den slags, og ifølge dem er der plads til cirka syv boliger på grunden. Boligerne bliver på omkring 100 kvm, og de er både til unge og ældre mennesker. Det er ikke sikkert, boligerne bliver lige store alle sammen, men de vil få samme udseende. Det er vigtigt for os, at det ser pænt ud, og at kvaliteten er i orden, så vi ikke får lavet en prærieby ud af det, siger Stig Nyborg, der er formand for præstegårdsudvalget i Nim Menighedsråd.

Annonce

Lang proces


Jeg ved, at der er mange ældre i byen, som har sat deres huse til salg, og som gerne vil blive boende i Nim.

Jens Pedersen, formand for Nim Fællesråd


Både GS Boligudlejning i Daugård og Lund Byg & Anlæg ApS har vist interessere for at købe jord til nye boligprojekter i Nim, men ifølge formanden for præstegårdsudvalget bliver byggegrundene sat i udbud

- Det er klart, at vi skal have en snak med dem, som er interesseret. Men ellers skal vi følge de gældende regler, og vi skal også have nogen til at forestå handlen. Derudover skal vi have en snak med kommunen omkring vores planer, og der skal lave arkæologiske undersøgelser, så der vil gå nogen tid, før de nye huse står klar, siger Stig Nyborg.

Annonce

Godt for byen

I Nim Fællesråd er formand Jens Pedersen glade for menighedsrådets og provstiets beslutning om at sælge mere af kirkens jord til byudvikling i Nim.

- Det er helt fantastisk. Vi kan kun være glade for den goodwill, vi har i provstiet og i Nim Menighedsråd. Først sælger de os jord til købmanden og nu også jord til byggegrunde. Det er lige det, som byen har brug for, siger Jens Pedersen.

Horsens Kommune er i øjeblikket ved at udarbejde en kommuneplan for Nim for 2021-2025, og så længe den er under udarbejdelse, kan der ikke sættes nye byggeprojekter i gang. Samtidig skal der laves en lokalplan for området, der i dag hører under byzone, men er lagt ud til rekreativt område.

- Vi har nævnt for borgmesteren, at der er noget på vej i Nim, og vi håber, vi kan få den nye kommuneplan på plads i år, så vi måske kan nå at få byggestart til foråret. Det vil være ønskescenariet for os. Jeg ved, at der er mange ældre i byen, som har sat deres huse til salg, og som gerne vil blive boende i Nim, og her er de nye boliger helt oplagte til dem. Det vil også være godt at få nogle flere børnefamilier til Nim. Det vil være godt for både skolen og købmanden, siger Jens Pedersen.

Annonce

Kirkejord kan komme i spil

I første omgang er det området Præstegårdshaven, der bliver sat til salg, men derudover har præstegården cirka fire hektar jord bag ved købmanden, og noget af den jord kan også komme i spil til byudvikling senere.

- Det vil jeg bestemt ikke afvise, uden at menighedsrådet skal til at være ejendomsudviklere. Vi har valgt at sige ja til at sælge denne gang, fordi det ligger i byzone, og nogle har spurgt til, at de gerne vil bygge. Samtidig er der også problemer i mange oplandsbyer, at der mangler boliger til ældre. I Lund og Egebjerg har man fået eller får boliger til den gruppe, mens Nim stadig mangler. Derfor vil vi gerne være med til at hjælpe med det. Det vil være godt for byen. Vi håber, det bliver et plus for Nim og de borgere, som gerne vil flytte til Nim, siger Stig Nyborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Større udvalg, robotstyret dæklager og 40 lifte: Nyt bilhus på 5600 kvadratmeter står klar om et år

CORONAVIRUS

Live: Se listen - her skal du huske at bære mundbind

Annonce