Annonce
Horsens

Kirke blev budt 30 mio. kr. for jord ved Bygholm Sø - nu ender det med 4,8 mio. kr.

En kølig vinterdag signalerer jorden ved Lovbyvej ikke meget om, at en investor engang var parat til at betale 30 mio. kr. for den - hvis altså lige nogle fredningslinjer blev flyttet. Foto: Chr. Rimestad

Mange års diskussioner mellem Vor Frelsers Kirke og Horsens Kommune er afsluttet med det kommunale køb af otte hektar jord ved Lovbyvej.

Horsens: Med 4.767.790 kr. på bordet har Horsens Kommune overtaget otte hektar attraktiv jord nord for Bygholm Sø fra Vor Frelsers Sogn.

Dermed er sat punktum for om ikke et slagsmål, så dog en diskussion, der kørte intenst for en halv snes år siden - og dengang involverede et tilbud på 30 mio. kr. for jorden.

Jorden, der ligger ned til Lovbyvej op ad indkørslen til Nørremarksgården og Horsens Rideskole, har tilhørt kirken i generationer. Frem til midten af 00'erne var de 80.100 kvm ikke omgærdet af speciel opmærksomhed, og kirken forpagtede jorden ud til en lokal landmand.

Men efterhånden, som planerne om masser af boliger på arealerne mellem Silkeborgvej og Bygholm Sø begyndte at tage form, skærpedes interessen for den kirkelige jord.

Annonce

Store planer

Horsens Kommune lagde ikke skjul på sin interesse for jorden og spillede ud med et tilbud på dengang mellem fire og fem mio. kr.

Det daværende menighedsråd mente dog, at med de store planer for området og nærheden til Bygholm Sø måtte de otte hektar være mere værd. Det endte med, at rådet satte jorden i offentligt udbud.

Det var her, tilbuddet på 30 mio. kr. dukkede op fra en privat investor.

Forudsætningen var dog, at såvel skovbyggelinjen som søbyggelinjen, der begge berører området, blev ophævet eller ændret til at omfatte en mindre del af de 80.100 kvm. Et krav, der skal ses i lyset af, at de to linjer kun tillader byggeri på ca. 5000 kvm.

- Efter min mening var buddet ikke realistisk, konstaterer den nuværende formand for menighedsrådet i Vor Frelsers Sogn, Bent Riis.

Sat på standby

Horsens Kommune skred på sin side til ekspropriation, men dette skridt blev efterfølgende kendt ulovligt af Naturklagenævnet, og dermed var hele spørgsmålet om salg sat på standby.

Imens fortsatte udviklingen af hele Bygholm-området, og i forsommeren 2016 henvendte Horsens Kommune sig derfor igen til menighedsrådet om køb af jorden.

Fra kommunal side lød tilbuddet nu på 2,1 mio. kr. - et beløb, Vor Frelsers Sogn sagde nej til.

59 kr. pr. kvm.

Sideløbende kørte en sag om en nabogrund, hvor Overtaksationskommissionen var blevet bedt om at komme med en vurdering.

Kommissionens afgørelse har ligget til grund for, at Horsens Kommune og Vor Frelsers Sogn nu er enedes om en pris på 59 kr. pr. kvm, i alt tæt på 4,8 mio. kr., som menighedsrådet enstemmigt har sagt ja til. Jorden tilhører i dag Horsens Kommune.

- Vi har rådført os med folk, der har forstand på jord og priser, og de har vurderet, at den pris, vi nu har fået, er fair, siger Bent Riis.

Renoverer hjørne-ejendom

Menighedsrådet har allerede besluttet, hvad pengene skal bruges til: en renovering af ejendommen på det østlige hjørne af Kippervig og Nørregade (det tidligere renseri), som sognet har ejet i flere år, uden at der er gjort voldsomt ved bygningen.

- Lige nu er vi ved at undersøge, om det bedst kan betale sig at sætte det nuværende hus i stand, eller om vi skal rive det ned og bygge nyt, fortæller Bent Riis.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce