Annonce
Erhverv

Kinesisk gigant misser afbetaling - uvished kan vare i ugevis

Evergrande - Kinas næststørste ejendomsudvikler - bliver i øjeblikket fulgt tæt på de finansielle markeder, fordi selskabet risikerer at gå konkurs med en gæld på 1900 milliarder kroner. Det frygtes at kunne sprede ringe i vandet til Kinas økonomi og i sidst ende verdensøkonomien. (Arkivfoto). Foto: Aly Song/Reuters
Indtil der kommer afklaring om, hvorvidt Kina vil redde Evergrande, vil der være uvished på finansmarkeder.

Den konkurstruede kinesiske ejendomsgigant Evergrande har tilsyneladende ikke betalt et afdrag på et lån, der skulle være faldet torsdag.

Der har været radiotavshed fra selskabet selv, men ifølge nyhedsbureauet Reuters er der udenlandske investorer, som ikke har fået deres penge som aftalt.

Med den missede betaling går Evergrande nu ind i en periode på 30 dage, hvor det skal forsøge at finde en løsning, inden selskabet vil kunne gå konkurs.

Annonce

Situationen i Evergrande bliver fulgt tæt af økonomer og aktieinvestorer grundet selskabets størrelse, og de vil være i en venteposition de kommende uger.

Det påpeger aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank, der følger situationen i det kinesiske selskab tæt.

- Vi går og venter på, at Evergrande kommer med en officiel melding om, hvordan de kommer videre herfra.

- Som tingene ser ud nu, så har man 30 dage til at finde en løsning, der kan afværge en konkurs. Det er formentlig et kæmpe aftalekompleks, der skal på plads.

- I den forbindelse er det helt store spørgsmål, om og eventuelt hvordan de kinesiske myndigheder vil gå ind i det her, eller om de vil lade selskabet gå under, siger Jacob Pedersen.

Evergrande er Kinas næststørste ejendomsudvikler og kæmper med en samlet gæld til en værdi på omkring 1900 milliarder kroner.

Aktiemarkederne i Europa og USA faldt i begyndelsen af ugen som følge af uroen om Evergrande, men det er vendt de seneste dage.

Det toneangivende danske aktieindeks C25 falder marginalt fredag morgen, men er i denne uge samlet steget 1,9 procent og er kun 1,3 procent fra en rekord.

Det undrer Jacob Pedersen, at situationen ikke bliver taget mere alvorligt.

- Det er et kæmpestort selskab, og vi har før set finansmarkederne groft undervurdere giganters fald. Det er en situation, som kan kaste nogle alvorlige tab af sig.

- Hvis det her ender med et kollaps, der sænker væksten i Kina, så vil det også ramme resten af verden, fordi en stor del af væksten udspringer fra Kina, siger Jacob Pedersen.

Han vurderer det som mest sandsynligt, at de kinesiske myndigheder i en eller anden udstrækning enten vil være med til at redde selskabet eller dække nogle af de tab, som en konkurs vil udløse.

Han peger på, at Den Internationale Valutafond (IMF) onsdag vurderede, at de kinesiske myndigheder har værktøjer til at håndtere situationen.

- Hvis det ender med en ukontrolleret konkurs, hvor banker, investorer, leverandører, kunder og almindelige kinesere bliver klemt af det her, så vil det kunne udløse en nedtur på det kinesiske ejendomsmarked.

- Det kan det sprede ringe i vandet til resten af Kinas økonomi og videre til resten af verden, siger Jacob Pedersen.

/ritzau/

Annonce
Navne For abonnenter

Florin løftede stemningen i hvert rum han indtog: Kom til Danmark for at sikre sin fremtidige familie et bedre liv - og nåede det inden sin alt for tidlige død

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Danmark har over 700 nye smittede for anden dag i træk

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Nu bliver Gudenåen genskabt: Første etape bliver 600.000 kr. billigere end forventet

Horsens For abonnenter

Her er området, hvor en ny skov ved Hansted skal rejses: Men hvad med vores udsigter og vores landbrug, spørger lodsejere

Erhverv

70-årig murer fortsætter - og hans byggefirma er flyttet ind i en gammel mølle

I øvrigt mener jeg For abonnenter

Digital sejr ad helvede til: Blæs projekt brugervenlighed i gang

Følg pressemødet: Politiet sætter lørdag navne på ofrene i Kongsberg-angrebet

TRAFIK For abonnenter

Trængslen på Vejlefjordbroen runder vildt tal oven på coronaen: Vejdirektoratet kan ikke skrue på flere håndtag

AC Horsens

AC Horsens-træner kunne ikke sige nej til fodboldeventyr: Kæresten bliver hjemme og passer hund, kat og hus

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Horsens

Alle elever var klædt i sort, da den uundgåelige dag oprandt: Det er en sorgens dag

Det bliver ikke sagt med blomster: Derfor flygter blomsterhandlerne fra Interflora

Sport For abonnenter

Absurd lange ventetid på arbejdstilladelse: HIC har ventet 96 dage på grønt lys til amerikansk forstærkning og kan ikke få en forklaring af myndighederne

Erhverv For abonnenter

Frustrerede direktører undrer sig efter nye strømsvigt og milliontab: Hvorfor sker det igen og igen i Horsens?

Horsens

Familien savnede 42-årig: Fundet i god behold i byen

Annonce