Annonce
Horsens

Kina siger nej tak til svinekød fra Horsens: Stiller spørgsmålstegn ved corona-håndtering

Kina vil i øjeblikket ikke have svinekød fra Horsens. Det har medført ændringer på slagteriet i Horsens, men alle medarbejdere er stadig på arbejde, oplyser Danish Crowns pressechef. Arkivfoto: Morten Pape
Danish Crowns pressechef siger, at storslagteriet arbejder benhårdt på at få eksporten til Kina i gang igen hurtigst muligt.

Horsens: Kina har valgt at lukke ned for, at svin slagtet på Danish Crowns slagteri i Horsens kan blive solgt til kinesiske forbrugere.

Det skriver landbrugsmediet Agriwatch.

Både Fødevarestyrelsen og Danish Crown bekæfter over for mediet, at eksporten til Kina i øjeblikket er suspenderet.

Annonce

Nedlukningen sker - ifølge AgriWatch - fordi de kinesiske myndigheder sætter spørgsmålstegn ved Danish Crowns håndtering af flere coronatilfælde på slagteriet i oktober.

Pressechef Jens Hansen fra Danish Crown bekræfter over for Horsens Folkeblad, at det er rigtigt, at eksporten til Kina er lukket ned i øjeblikket. Han understreger dog, at der er tale om en frivillig aftale, og han oplyser, at den kommer efter en længere dialog mellem Danish Crown og de kinesiske myndigheder.

- Efter dialogen valgte vi at suspendere eksporten, indtil vi har afklaret de ting, der er sat spørgsmålstegn ved, siger pressechefen.

Han oplyser, at suspenderingen har medført ændringer i produktionen på slagteriet i Horsens, men han understreger også, at slagteriet opretholder den normale produktion.

- Og alle medarbejdere er på arbejde, siger han, der ikke ønsker at gå i detaljer om, hvilke ændringer der er sket i produktionen.

- Men det er ikke unormalt, at vi ændrer lidt, siger Jens Hansen, der også understreger, at den manglende eksport til Kina heller ikke vil få betydning for, hvor mange svin der i den kommende tid kan leveres ind til det lokale storslagteri, der i øjeblikket slagter omkring 100.000 svin om ugen.

Højt smittetal i oktober

I oktober blev Danish Crown ramt af flere tilfælde af coronasmitte blandt medarbejderne - særligt på aftenholdet, der har mange polske medarbejdere. I løbet af blot en uge blev 44 medarbejdere konstateret smittet.


Efter dialogen med de kinesiske myndigheder valgte vi at suspendere eksporten, indtil vi har afklaret de ting, der er sat spørgsmålstegn ved.

Jens Hansen, pressechef Danish Crown


Det høje smittetal betød, at storslagteriet intensiverede testningen af de ansatte yderligere.

I en længere periode op til smitteudbruddet havde slagteriet tjekket de ansattes temperatur, når de mødte. Det blev udvidet til, at medarbejderne blev lyntestet, og siden blev det besluttet, at alle ca. 1300 ansatte på slagteriet skulle screenes mindst en gang om ugen.

- En stor del af vores medarbejdere deler enten bolig eller kører sammen med kolleger til og fra arbejde. Vi ved fra myndighederne, at det indebærer en forhøjet risiko for spredning af smitte, så derfor vælger vi nu at teste dagligt i Horsens på baggrund af en risikobaseret screening af alle medarbejdere, sagde produktionsdirektør Per Laursen fra Danish Crown Pork til avisen ved den lejlighed.

Derudover blev et trecifret antal medarbejdere, der blev betegnet som nære kontakter til de smittede, sendt hjem.

Og den strategi gav hurtigt pote. Smittetallet faldt, og slagteriet kom tilbage på sporet.

Men det har altså ikke været nok til at tilfredsstille de kinesiske myndigheder.

Pressechef Jens Hansen håber, at nedlukningen af eksporten til Kina bliver kortvarig.

- Vi arbejder benhårdt på at komme i gang igen så hurtigt som muligt, siger han til Agriwatch.

Annonce
Horsens For abonnenter

Christina og Torialy har ligget søvnløse af bekymring i flere uger, fordi deres datter var fanget i omstridte ghettoregler: Onsdag blev den bedste dag i lang tid

Danmark

Søndagens coronatal: Efter syv dage med over 4000 nye coronatilfælde falder smittetallet

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Troels Holch Povlsen tonser med tallene: Tredobler omsætning i Horsens-selskabet Nine United A/S

Kultur For abonnenter

Fortidsminder spænder ben for drømmen om "Hollywood"-skilt i Juelsminde

Horsens

Brænder pengene i lommen? Her er de dyreste boliger til salg i Horsens lige nu

Hedensted For abonnenter

Nu bliver bopælen afgørende for, hvor dit barn kommer i børnehave

Flertal afsætter én milliard til trængte sygehuse

Kultur For abonnenter

Tredje søndag før jul gik dine oldeforældre tur på Søndergade

Horsens

Han har kastet omkring 700 ton sten i fjorden i år og kan godt kaldes for 'naturens vogter': Nu har han fået et skulderklap for sin indsats

Horsens

Laudrup og den øvrige elite brugte en lørdag i Horsens: Det er et kæmpe skulderklap, der betyder, vi må have gjort noget rigtigt

Se Danmark: Danmarks måske billigste gård

Hedensted For abonnenter

Grundejerne bestemte første udspil til diget: Vi er blevet overraskede over, hvor kompliceret kysten er

Horsens For abonnenter

Det blev Østerhåb ved et tilfælde: Drømmehuset fra byggeudstilling blev til et hjem for familien Bang Fasting Bauer

Horsens

Uro i nattelivet: Unge mænd råbte og rakte fuckfinger mod politiet

Annonce