Annonce
Udland

Kina optrapper handelskrig med USA med mere told

Mark Ralston/Ritzau Scanpix
Børsmarkederne reagerer fredag eftermiddag på, at Kina indfører told på USA-varer for 75 milliarder dollar.

Kina indfører told på amerikanske varer til en værdi af 75 milliarder dollar, oplyser regeringen i Beijing.

Dermed optrapper Kina handelskrigen med USA.

Kinas melding ses som et direkte svar på, at præsident Donald Trumps regering fra 1. september indfører told for 300 milliarder dollar på kinesiske varer.

Rygterne om, at flere amerikanske varer ville blive omfattet af told, skabte i timerne forinden røre på børsmarkederne.

Renten på USA's statsobligationer faldt tidligere, og der var fald på en række amerikanske værdibeviser.

Ifølge Kinas ministerium for handel vil der blive indført 5 og 10 procents yderligere told på i alt 5078 produkter fra USA.

Det omfatter landbrugsvarer, råolie, små fly og biler.

Nogle af toldsatserne vil få effekt fra 1. september, andre fra 15. december, skriver Reuters.

Der lægges således yderligere 5 procents told på amerikansk soja fra 1. september. Det vil gå ud over de i forvejen hårdt ramte sojaproducerende landmænd i USA.

Det er samtidig nogle af præsident Donald Trumps kernevælgere.

USA har ad flere omgange strammet toldskruen over for Kina og henvist til, at landet ikke følger almindelige konkurrenceregler og sikrer sig fordele via staten, som USA ikke kan hamle op med.

Kina, som sælger langt mere til USA, end det køber fra landet, har også ad flere omgange brugt toldvåbnet.

Tidligere på måneden stoppede man import af en række amerikanske landbrugsprodukter, efter Trump varslede ny told for i alt 300 milliarder dollar over for Kina.

Peter Navarro, der er handelsrådgiver for præsident Trump, mener fortsat ikke, at handelskrigen vil skade den amerikanske økonomi.

Han tilføjer, at de langvarige forhandlinger med Kina fortsætter ufortrødent.

- Forhandlingerne fortsætter, som de har gjort hidtil. Det vil blive klaret bag lukkede døre, lyder det fra handelsrådgiveren.

/ritzau/AFP

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce