Annonce
Udland

Kina dømmer canadier til døden midt i krise mellem lande

Kina idømmer canadier til døden, mens forholdet mellem Kina og Canada forværres.

Annonce

En kinesisk domstol har torsdag idømt en canadier til døden. Det sker midt i en krise i forholdet mellem Kina og Canada.

Den dødsdømte canadier, Xu Weihong, er anklaget for ulovlig produktion af medicin.

Dommen er faldet, efter, at Kina har dømt to andre canadier til døden for narkohandel.

Krisen mellem Kina og Canada forværres yderligere af, at Kina siden 2018 har tilbageholdt en tidligere canadisk diplomat for spionage.

Det anspændte forhold blev for alvor synligt, da de canadiske myndigheder i 2018 valgte at anholde Huaweis topchef Meng Wanzhou på begæring af USA. Hun er udover chef også datter af skaberen bag Huawei.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce