Annonce
Horsens

Kilden er kommet fri af sit telt - men vandet lader vente på sig

Før var der et telt - nu er der et hegn. Foto: Nicolai Skovgård
Festteltet over Søndergades nye vandkunst er pillet ned, men det betyder ikke, at der snart springer vand op fra de 11 dyser.

Horsens: For en måned siden var meldingen fra Buus Anlægsgartner, at teltet over Kilden - Horsens nye vandkunst - skulle blive stående der i en uge eller måske to, indtil firmaets underentreprenør var færdige med at lægge sandstens-fliserne.

Der skulle dog gå lidt mere end et par uger, for det var først fredag morgen, at det rød-hvide telt blev pillet ned - altså et par uger senere end beregnet. Ifølge projektleder ved Buus Anlægsgartner Kristian Markvardt har der ikke været noget usædvanligt til grund for forsinkelsen.

- Materialerne var lidt sværere at arbejde med, så derfor tog det lidt længere tid - der er ikke noget mystisk ved det. Sandsten er et naturprodukt, der kan være ret skævt at arbejde med, og det var det så i det her tilfælde. Derfor tager det mere tid at lave pænt, når der skal arbejdes mere med limtilpasning og generelt, hvordan det limes på, siger han.

Annonce

Vi regner med lige at få det prøvet af, når teknikerne er klar. Men det bliver bare en kort test for vores egen skyld, og så kommer den først i sving til næste år, når kommunen har fundet et tidspunkt.

Kristian Markvardt, projektleder ved Buus Anlægsgartner

Prøver vandkunsten af

De færreste vil nok mene, at det har været et kønt syn med teltet midt på det ellers næsten færdiggjorte gågadeområde, og nu er det erstattet af et noget mindre iøjnefaldende hegn.

Der går nemlig en del tid, inden Kilden sprøjter vand op fra sine 11 dyser. Med den kommende kolde vinterperiode har det hele tiden været planen at vente til det nye år med at sætte gang i vandkunsten.

- Vi regner med lige at få det prøvet af, når teknikerne er klar. Men det bliver bare en kort test for vores egen skyld, og så kommer den først i sving til næste år, når kommunen har fundet et tidspunkt, siger Kristian Markvardt.

Søndergades nye vandkunst fik navnet Kilden i september, efter en jury havde stemt om navnet på baggrund af en lang række bud fra borgerne i Horsens.

Denne illustration fra Horsens Kommune viser nogle af tankerne bag den nye vandkunst. Illustration: Horsens Kommune
Sådan her så vandkunsten ud i sommer, da der endnu ikke var kommet belægning på den del af gågaden. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beboer i Østerbo i Vejle: Der må være noget helt galt med Casas måde at organisere arbejdet på

Læserbrev: Rygning er farligt, passiv rygning er farligt. Det er der ikke nogen tvivl om. Derfor er det helt uforståeligt, at Østerbo ikke har taget højde for, at tobaksrøg, mados og andre lugte uhindret stiger op gennem det nye ventilationsrør for til sidst at ende i de øverste lejligheder. Ifølge planen skulle opsætningen af det nye ventilationssystem tage 17 dage for en opgang. Fire en halv måned senere er ventilationssystemet stadig ikke taget i brug, og passiv rygning er blevet et stort og farligt problem. Desværre er det ikke kun ventilationssystemet, der tager alt for lang tid, det gør alle de andre arbejder også. Et andet eksempel er udskiftningen af fire indvendige døre, der ifølge planen skulle tage halvanden dag for en lejlighed. Fire måneder senere er dette arbejde heller ikke færdigt. "Hvorfor får de aldrig gjort noget færdig?", spørger alle. Direktørerne og projektlederne i Casa og Østerbo kan prøve at spørge deres egne familier, hvad de vil sige til, at de kan forvente, der kan komme fremmede og låse sig ind på alle tider af dagen de næste fire måneder, hvis de bestiller håndværkere til at lave et arbejde, der kan gøres på halvanden dag. Der må være noget helt galt med Casas måde at organisere arbejdet på. Håndværkerne bliver sendt rundt for at reparere ting, der er ordnet, og andre ting bliver ikke ordnet, fordi de glemmes, og sådan fortsætter det i månedsvis. Håndværkerne bliver frustrerede og stressede, og beboerne mistrives i en sådan grad, at det fører til trusler mod håndværkerne - noget, Casa og Østerbo let kan forebygge med lidt omtanke og respekt. Alle har ret til respekt for privatliv, familieliv og hjem ifølge FN's menneskerettigheder, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og grundloven, og målet helliger ikke midlet. Når vi har rettigheder, har andre pligter, og selvom tilgængelighedsprincippet til vore hjem blev ændret, da vi stemte ja til renovering, har vi stadig krav på respekt for hjem og privatliv. Casa skal naturligvis ikke have adgang til vore hjem længere end højst nødvendigt. Østerbo bliver nødt til at tage beboerne alvorligt og også lære at informere på en konkret og fyldestgørende måde, så vi ikke gang på gang bliver taget med bukserne nede, også i vore egne badeværelser, når der pludselig står fremmede i hjemmet. Beboerhåndtering og fagtilsyn består i, at beboerne skal henvende sig til Østerbo, men der er intet proaktivt tilsyn i lejlighederne. Henvendelserne fører sjældent til andet end en sludder for en sladder, og fem måneder efter min henvendelse har jeg stadig ikke fået svar fra Østerbo. Alt for mange har den oplevelse. Vi håber, Casa og Østerbo lærer af deres fejl og ændrer strategien for de sidste boligblokke.

Horsens

Børnehavepladser stiger mest i 2020

Annonce