Annonce
Alarm 112

Khader, Knuth og Henriksen er sagsøgt for injurier

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Østre Landsret skal afgøre, om Sherin Khankans ære blev krænket i beskyldninger i folketingsmedlemmers mail.

En intern mail fra tre folketingsmedlemmer om en kendt debattør blev for tre år siden til en offentlig affære, hvor der blev talt om, at de skulle have begået et karaktermord.

Nu skal Østre Landsret afgøre, om de tre har overskredet grænserne og skal straffes for æreskrænkelse.

Den private straffesag er rejst af Sherin Khankan, religionssociolog, imam og direktør for Exitcirklen. Hun var skydeskiven i en mail, som Naser Khader (K), Marcus Knuth (K) og Martin Henriksen (DF) i 2017 sendte til andre udlændingeordførere.

Trioen forsøgte at overbevise deres kolleger fra andre partier om, at Exitcirklen ikke skulle have 680.000 kroner fra satspuljen for at arbejde med æresrelaterede konflikter. Dette var ellers blevet anbefalet af den relevante myndighed.

I mailen hed det blandt andet, at Sherin Khankan "har i 2011 forsvaret piskeslagsstraffen for utroskab". Dette nægter hun.

Den efterfølgende offentlige debat udfoldede sig også på Facebook. Her skrev Naser Khader om Khankans "sorte islamistiske fortid".

Mandag vil de involverede sidde ansigt til ansigt i et retslokale på Fremtidsvej i Søborg. På grund af sagens principielle betydning har Københavns Byret skubbet den opad i systemet til tre landsdommere i Østre Landsret.

Blandt andet skal de se på en bestemmelse i Grundloven. Her står, at folketingsmedlemmer ikke kan stilles til ansvar for deres ytringer i Folketinget uden tingets samtykke. Mailen kan sidestilles med en ytring, og derfor bør retten afvise sagen, mener de sagsøgtes advokater.

Endvidere har politikere en udvidet ytringsfrihed, påpeger de i sagens såkaldte påstandsdokumenter.

Her kan man også læse, at Naser Khaders advokat slår på, at "islamist" ikke skal forstås som en tilhænger af en islamisk stat, men som en muslim med fundamentalistiske holdninger.

Derimod mener Sherin Khankan, at de tre ikke er nøjedes med vurderinger, men har rejst egentlige beskyldninger mod hende for at gå ind for piskeslag, som svarer til brutal vold. Hendes omdømme blev skadet, ligesom hendes personlige sikkerhed blev bragt i fare, lyder det.

Retssagen er faktisk et forsøg på at beskytte ytringsfriheden, hedder det i hendes advokats processkrift. Det skal ikke accepteres, at politikere udnytter deres særlige position til personangreb og dermed afskrækker andre fra at deltage i den offentlige debat, mener han. Kravet er 10.000 kroner.

/ritzau/

Annonce
Erhverv For abonnenter

Begyndte i en campingvogn på græsplænen: Telefoni-udvikler syvdoblede millionoverskud - og forventer mere

Danmark

Mandagens coronatal: 70 procent har fået det første stik

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

68-årig cykler sammen med to kammerater 3100 kilometer fra Nordkap til Gedved

Erhverv For abonnenter

11 nye regnskaber med både plus og minus: Sådan gik det for blandt andet mad og møbler, huse og håndværk

Sport

Anders fra Odder har vundet to kampe ved OL

Odder For abonnenter

Et sommerhus ved Saxild Strand er ugens dyreste bolighandel: Kun et hus solgt for under tre millioner kroner

Horsens

Campingplads, hoteller og vandrehjem glæder sig over den spirende turisme: Det har eksploderet fuldstændig

Kultur For abonnenter

Nu skal det være slut med, at lastbiler så store som huse kører gennem den smalle gade

Odder

Massakre på naturen: Hvad skete der lige med de vilde blomster, der gjorde mig glad på mine gåture?

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Kultur

Heavy metal og dødningehoveder i køkkentapetet: 45-årige Karsten er medarrangør af ny metalfestival

Brædstrup

Generationsskifte i malerfirmaet: Mogens og Henny stopper med pensel og kalkkost efter 60 år

Horsens

Ansat på plejecenter vågnede, da tyve puslede i garagen

Navne For abonnenter

Tvillinger kan ikke få nok af hinanden: Vores familier kan godt blive lidt trætte af det, når vi har været sammen fire aftener i træk

Sport

Anne-Marie Rindom fortsætter, hvor hun slap i søndags: Ligger på tredjepladsen

Annonce