Annonce
Horsens

Kendt landmand taber sag mod tidligere elev: Det er vi rigtig kede af

Philip Dam Hansen ser nu fremad efter en dom i Tvistighedsnævnet. Arkivfoto: Jens Amtoft
Landbrugselev vandt sag mod Philip Dam Hansen i Tvistighedsnævnet for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale.

Vedslet: Den lokale landmand Philip Dam Hansen, der er kendt som dommer og vejleder i TV2-programmet "Hjem til gården", har tabt en sag mod en tidligere landbrugselev i Tvistighedsnævnet.

Det skriver Fagbladet 3F.

Philip Dam Hansen driver virksomheden Troldgården ved Vedslet.

Annonce

Nævnet har tilkendt landbrugselev Shila Kjær Pedersen ca. 34.000 kr. i manglende løn og 40.000 kr. i godtgørelse for uberettiget ophævelse af elevens uddannelsesaftale.

- Jeg er tilfreds med afgørelsen, siger Shila Kjær Pedersen til Fagbladet 3F.

Philip Dam Hansen er derimod ærgerlig over og ked af afgørelsen, fortæller han til Horsens Folkeblad.

- Vi er hos Troldgaarden rigtig ærgerlige over at læse, hvordan forløbet beskrives - vi har aldrig forsøgt at snyde vores elev og er selvfølgelig rigtig kede af, at vi ved en fejl manglede at betale Shila for nogle tillæg, som vi først fik fremlagt et år, efter hun stoppede hos os. De penge, som vi skyldte Shila, har hun selvfølgelig modtaget, og sagen er afsluttet, understreger Philip Dam Hansen

Den nu 24-årige landbrugselev blev i 2016 ansat på Troldgården som medhjælper på deltid.

Det var en succes, og derfor blev hun ansat som landbrugselev i 2018.

Hun og landmanden kom imidlertid på kant med hinanden.

Over for Tvistighedsnævnet medgav Philip Dam Hansen, at det godt kunne være, at han havde en kontant ledelsesstil, men at det er vigtigt for ham, at tingene blev gjort.

- Shila har været en del af Troldgaarden i flere år, hvor hun gjorde en ihærdig indsats, og vi havde langt hen ad vejen et rigtig godt samarbejde. Da der senere i forløbet opstod nogle uoverensstemmelser mellem os, søgte vi råd og vejledning hos vores arbejdsgiverforening og havde også dialog med Shilas skole for at finde den bedste løsning på problemerne, fortæller Philip Dam Hansen.

Blev sygemeldt

Shila Kjær Pedersen oplyste i Tvistighedsnævnet, at hun følte, at landmanden forsøgte at presse hende til at sige sin elevstilling op, men det ønskede hun ikke at gøre.

I juli 2019 ophævede Philip Dam Hansen uddannelsesaftalen med hende med henvisning til, at han ikke havde modtaget dokumentation fra en læge for hendes sygefravær.

Herefter fik eleven en depression og var nødt til at være hjemme i en periode på tre måneder, skriver Fagbladet 3F.

3F Horsens & Omegn har ført sagen for Shila Kjær Pedersen.

- Det er vigtigt at få slået fast, at en arbejdsgiver ikke bare kan opfinde nogle regler omkring dokumentation for sygdom og så smide en elev på porten, siger Stinne Dam Jacobsen, faglig sekretær hos 3F Horsens & Omegn til Fagbladet 3F.

Philip Dam Hansen understreger over for Horsens Folkeblad, at det aldrig er sjovt at afskedige en ansat.

- Vi har i hele forløbet handlet i bedste tro - det er vigtigt for os, at Troldgaarden er et rart sted at være med et godt forhold mellem os og vores ansatte. Vi ønsker Shila alt det bedste i fremtiden, understreger landmanden.

Annonce
Horsens

Tag kandidattesten her

Horsens For abonnenter

35-årig udgav sig for at være teenager: - Hun troede, jeg ville have sex, men jeg ville bare have min OCD til at gå væk

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: Højeste antal smittede i to måneder

Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

Få et smugkig indenfor i kommende byggeudstilling: Her er hvad familien Danmark ønsker anno 2021

Horsens For abonnenter

Chipning af vildheste ved Nørrestrand kostede et hoppeføl livet

Horsens

Tekniktyv på indbrudsrunde i Brædstrup

Brædstrup

Madhus måtte lukke: Nu åbner Café Banesti

Sonja er en sjælden race i dansk kommunalpolitik: - Man kan underkende det eller bruge det

Erhverv For abonnenter

Sur smiley koster Ølholm-firma 15.000 kroner i bøde: Kunde følte sig vildledt

Horsens

Ekstraordinært mange forsøger at bestille tid til tredje vaccine: 91-årige Arne kan ikke engang blive stillet i kø

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Fisk fra vandløb landet over tjekkes for giftigt fluorstof

Horsens

Gammel højrefløjskending går til valg på grøn omstilling: Ja, jeg er indvandrerkritisk, men det hører til i landspolitik

Horsens For abonnenter

Den ene siger ja, den anden siger nej: Udsigt til 'bambier' og et af Danmarks højeste punkter kan spoleres af skov

Hedensted

Hede-Grillen er uden forpagter: Skal lejes ud igen hurtigst muligt, siger indehaver

Annonce