Annonce
Horsens

Kendt komiker bliver scene-styrmand på Wall of Sound

Magnus Millang er blandt andet kendt som Jeppe Kaufmann fra Danish Dynamite, og han har også gjort sig bemærket i landets biografer med filmen "Selvhenter". Nu kan han skrive Wall of Sound-konferencier på sit cv. PR-foto
Horsens bedste bud på en ung byfestival har hyret Magnus Millang som årets konferencier. - Han har hele pakken, siger musikchef.
Annonce

Horsens: Når musikken introduceres fra scenerne på 2019-udgaven af Wall of Sound-festivalen i Horsens, følger der formentlig en bunke morsomme bemærkninger med.

Festivalen har netop hyret den kendte komiker Magnus Millang som årets konferencier, oplyser festivalens musikchef Jeppe Vind.

- Vi er super glade for, at vi har fået ”ja” fra en af landets sjoveste entertainere lige nu til at binde programmet sammen og guide publikum gennem de to dages omfattende program, siger han om scene-styrmanden, som ellers mest har gjort sig bemærket i film og shows.

I Horsens skal Magnus Millang blandt andet præsentere navne som Alexander Oscar, Jada, De Danske Hyrder og Liss samt gedigne live-artister som Savage Rose, Kesi og Phlake – og en masse her i mellem, forklarer Jeppe Vind.

- I Magnus Millang har vi hele pakken, som vi kunne ønske os i en konferencier; han er festlig, skæv og elskelig på én gang, og ikke mindst er han selv en stor musikelsker, uddyber musikchefen.

Wall of Sound

Wall of Sound, der i år afvikles for anden gang, finder sted fredag den 6. og lørdag den 7. september i parkområdet foran Fængslet i Horsens.

Billetsalget er åbent, og arrangørerne satser på et publikumstal på cirka 3000.

Festivalen, der også præsenterer kunst og madoplevelser, har to scener, og i alt vil der i år være 18 koncerter fordelt over de to festivaldage.

Fredag

  • Kl. 14: Trubaduren - Festivalpladsen
  • Kl. 15: De danske hyrder - Forest Stage
  • Kl. 16: Kops - Freedom Stage
  • Kl. 16.45: Alexander Oscar - Forest Stage
  • Kl. 17.45: HRSNS Præsenterer: Højt Plan, Jonas Eddie og Milo
  • Kl. 19: Phlake - Forest Stage
  • Kl. 20.30: Velvet Volume - Freedom Stage
  • Kl. 21.30 Kesi - Forest Stage
  • Kl. 22.45 - Den Sorte Skole (DJ set) - Freedom Stage


Lørdag

  • Kl. 14.30: Lummer Stue - Festivalpladsen
  • Kl. 15: Ida Wenøe - Forest Stage
  • Kl. 15.30: The Savage Rose - Forest Stage
  • Kl. 16.45: Jada - Freedom Stage
  • Kl. 17.45: Liss - Forest Stage
  • Kl. 18.45: Analogik - Freedom Stage
  • Kl. 20.00: Carl Emil Petersen - Forest Stage
  • Kl. 21.15: Klumben & Raske Penge - Freedom Stage
  • Kl. 22.45: Top Gunn - Forest Stage

Kilde: Wall of Sound

Annonce

Ny rolle for komikeren

Wall of Sound finder sted den 6.-7. september. Det er andet år, arrangørerne, der blandt andet tæller Horsens Kommune, Horsens & Friends, KulisseLageret og Fængslet, spiller ud med et bud på en byfestival for unge og musikelskere med en ung smag.

Arrangementet er dermed blandt de nyeste skud på kultur-stammen i byen, og for Magnus Millang er rollen som konferencier for de forventet 3000 tilskuere også ny.

- Som med mange af de andre kunstnere på programmet er han ikke én, man har oplevet alt for mange gange før. Rollen som konferencier er relativt ny for ham, men da vi spurgte ad og præsenterede festivalens profil, fik vi et ja øjeblikkeligt, siger Jeppe Vind.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Pandemier. Det er vores egen skyld

Danmark For abonnenter

18-årig døde efter en voldsom anholdelse: Hvorfor stilles ingen til ansvar?

Annonce