Annonce
Danmark

Kend EU-spidskandidaterne: - EU skal holde fingrene fra nationale opgaver

EU står ved en skillevej, hvor fællesksabet er truet fra mange retninger. Et EU-sammenbrud er så katastrofalt, mener hun, at en indsats her er vigtigere end det folketingskandidatur, der vil give hende større chance for at blive i politik. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Valget til Europa-Parlamentet er et skæbnevalg, der skal forhindre EU i at falde sammen, mener kulturminister Mette Bock. Kampen mod sammenbruddet er så vigtig, at hun dropper sit medlemskab af Folketinget til fordel for posten som Liberal Alliances EU-spidskandidat.

Kultur- og kirkeminister Mette Bock fra Liberal Alliance skifter spor, men har to retninger, som vælgerne beslutter for hende 26. maj: Enten forlader hun den hjemlige politiske scene og indtager som partiets spidskandidat Europa-Parlamentet, eller også ryger hun ud af politik.

Med afsæt i de dykkende meningsmålinger på den hjemlige front er der langtfra garanti for, at partiet øger sin EU-repræsentation fra nul til en eller flere. genvalg til Folketinget havde været en mere sikker satsning, men Mette Bock ønsker maksimal indflydelse dér, hvor alvoren er tungest. Det er den lige nu på EU-plan, mener hun.

- Det, der sker i Europa i øjeblikket, er meget afgørende for fremtiden. Derfor skiller dette EU-valg sig ud fra alle tidligere; det er et skæbnevalg. For fem år siden havde ingen forudset, at briterne ville stemme sig ud, oveni har vi fået en Donald Trump, der vender Europa ryggen, vi har fået en Putin, der rasler med sablen mere end nogensinde før, klimaproblemerne er tydelige som aldrig før, og vi har fået en migrationskrise af kolossale dimensioner. Så får vi ikke hul på et helt nyt europæisk kapitel, er jeg bange for, at EU falder fra hinanden. Det vil være en katastrofe, og den vil jeg gerne være med til at kæmpe imod, siger Mette Bock.

Det hænger sammen med, at EU bygger på et fundament, nogle kerneværdier, som hun deler: fred, frihed og frihandel.

- Det var det, der var grundlaget, lagt på ruinerne fra anden verdenskrig, for først Kul- og Stålunionen, som udviklede sig til EF og senere EU. Det gav kontrol over våbenproduktionen og sikrede os fred og fremgang i Europa. Det er noget, der varigt skal kæmpes for, siger Mette Bock og peger og peger på tre helt centrale og aktuelle temaer, der kræver en indsats:

Annonce

1 Klimaet

To gange har Mette Bock indtaget valgplakaten i forbindelse med folketingsvalget. Nu hænger hun i lygtepælene for at komme i Europa-Parlamentet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I klimaspørgsmålet er der store skridt at tage for EU, og de skal efter Mette Bocks mening ikke tages som symbolske adfærdshandlinger. Hun ønsker massive investeringer i forskning i teknologiske løsninger, der fremmer grøn omstilling, ligesom hun ønsker en CO2-afgift, helst på globalt plan, som betales af CO2-udlederne og andre forurenere.

- De store problemer, vi står overfor, er grænseoverskridende, især klimaet. Det er en opgave for EU, ikke de enkelte lande. Til gengæld skal EU holde fingrene fra ikke-grænseoverskridende ting som nationale barselsregler, børnepenge og andre velfærdsydelser. Hvis ikke EU overlader den slags til de nationale regeringer og parlamenter, forsvinder befolkningernes opbakning, og EU falder fra hinanden, siger hun.

2 Migration

Tilsvarende peger hun på, at flygtninge- og migrationsstrømme per definiton er grænseoverskridende fænomener.

- Får vi ikke styr på migrationsproblemerne, er vores fred og frihed truet.

Her spiller sikringen af det indre europiske markeds åbne grænse en særlig rolle, mener hun.

- Vi skal have vores åbne grænser, men det kræver, at de ydre grænser forstærkes. Men vi skal løse problemet ved roden, og det gør vi ved også at yde en hjælpeindsats med økonomisk støtte og handelsaftaler i lande, for eksempel på det afrikanske kontinent, så vi mindsker lysten hos disse landes befolkninger til at søge væk.

3 Frihandel

Efter Mette Bocks opfattelse er frihandel selve EU's hjerteblod, hele forudsætningen for velstand og fremgang, fred og fordragelighed.

- Det gælder ikke kun internt i EU, det skal også omfatte andre dele af verden, og det skal der arbejdes videre med.

- Vi var tæt på en aftale med USA, men det var før Trump. Det var ikke noget, han syntes om, men så må man se andre veje. Tidligere i år fik vi en stor frihandelsaftale med Japan. Det skal vi også arbejde på at få med kæmpe markeder som det kinesiske og indiske. Det er samtidig en enestående mulighed for at gøre en klimaindsats, fordi vi i handelsaftalerne kan indlægge krav om klima og miljø over for de største syndere på dette område, siger Mette Bock.

Kontakten til Danmark

Bliver hun valgt, er hendes ønske til vælgerne, når valgperioden udløber om fem år, at de vurderer hende på, om hun gjorde sit bedste - og om hun i sit europapolitiske arbejde holdt kontakten til Danmark.

- Det kan være svært at komme igennem til debatten i Danmark, deltage i den og være synlig i den med EU-kasketten på. Men det vil jeg bestræbe mig på, fordi jeg fra mit medlemskab af Folketingets Europaudvalg ved, hvor tæt dansk lovgivning er filtret ind i EU-lovgivning. Det er vigtigt, at vi ikke kun hører om det i ugerne op til et EU-valg, siger Mette Bock.

Får vi ikke hul på et helt nyt europæisk kapitel, er jeg bange for, at EU falder fra hinanden. Det vil være en katastrofe, og den vil jeg gerne være med til at kæmpe imod.

Mette Bock, EU-spidskandidat for Liberal Alliance

Mette Bock

Mette Bock er 61 år og EU-spidskandidat for Liberal Alliance, som er stiftet og ledet af hendes bror, Anders Samuelsen.

Hun blev valgt ind i Folketinget i 2011 og har været kultur- og kirkeminister siden november 2016.

Hendes uddannelse omfatter: mag.art. i filosofi, cand.phil. i filosofi og cand.scient.pol.

Tilsvarende har hun en omfattende erhvervskarriere: Direktør i DR Programproduktion, prorektor på Aarhus Universitet, administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør på JydskeVestkysten, programchef og chefkonsulent hos Simi og Lisberg Management, journalist på Jyllands-Posten, direktør i Muskelsvindfonden og konsulent í PLS Consult og Dansk Management Forum.

Hun er gift med Hans Jørn Bock. De har tre børn og fire børnebørn.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce