Annonce
Kultur

Kend din kirke: Menighedsråd vil gøre folk klogere på de lokale kirker

Menighedsrådene i pastoratet har startet projekt "Kend din kirke", hvor alle får lejlighed til at komme rundt i pastoratets kirker og blive klogere på kirkernes historie. Arkivfoto: Morten Pape
Menighedsrådene i Brædstrup, Tønning-Træden, Grædstrup og Sdr. Vissing vil over de næste to år gøre folk klogere på de lokale kirkers historier. "Kend din kirke" hedder initiativet, som besøger Brædstrup Kirke onsdag 5. februar.

Brædstrup: De lokale kirker rummer ikke bare plads til gudstjenester, begravelser, konfirmationer, barnedåb og bryllupper. De lokaler kirker rummer også gode historier.

Det er tanken bag, når menighedsrådene i Brædstrup, Tønning-Træden, Grædstrup og Sdr. Vissing over de næste to år kører projekt "Kend din kirke".

Det er efterhånden fire år siden, at sognene i Brædstrup, Tønning-Træden, Grædstrup og Sdr. Vissing blev slået sammen til ét pastorat, men ifølge næstformand for menighedsrådet i Brædstrup, Bente Dahl Hansen, ser menighedsrådene gerne, at beboerne i det store pastorat får lidt mere viden og indsigt i hinanden og om de forskellige sognes kirker.

- Vi er et pastorat med fælles præster i de forskellige sogne, og for at lære hinanden at kende synes vi, det var en god ide med at kende hinandens kirker. Der er i forvejen et stort samarbejde mellem præster og menighed, men fællesskabet må gerne nå lidt videre, og fællesskab er kendetegnet ved kendskab til hinanden og hinandens omgivelser, siger Bente Dahl Hansen.

Annonce

Der er i forvejen et stort samarbejde mellem præster og menighedsråd, men fællesskabet må gerne nå lidt videre, og fællesskab er kendetegnet ved kendskab til hinanden og hinandens omgivelser.

Bente Dahl Hansen, næstformand i Brædstrup menighedsråd

Kirker indeholder gode historier

Menighedsrådene i pastoratet arrangerede allerede i oktober det første besøg i Sdr. Vissing Kirke, hvor cirka 40 deltagere mødte op. Den næste kirke, der slår dørene op, er Brædstrup Kirke, hvilket sker onsdag 5. februar klokken 18. Senere i år er det så Tønning Kirkes tur, mens Grædstrup og Træden kirker lægger rum til initiativet i 2021.

- Hele arrangementet begynder med en lille andagt. Derefter vil der blive fortalt om kirkens historie, og efterfølgende står den på et let måltid mad og hyggeligt samvær. Vi håber, det kan være med til at skabe lidt interesse for kirken og kirkerne i det hele taget, for mange kirker har ofte også en spændende historie, siger Bente Dahl Hansen.

Ved "kend din kirke" i Brædstrup bliver det tidligere menighedsrådsmedlem Karen Margrethe Pedersen, som står for at fortælle om Brædstrup kirkes historie.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Bygholm Sø klarede weekendens store mængder regn: Vi har været meget spændte

Annonce