Annonce
Horsens

Kattegatbroen vil gavne Østjylland

Michael Aastrup Jensen. Arkivfoto: Steen Brogaard

Læserbrev: I flere år har der været talt om at etablere en fast forbindelse over Kattegat.

Nu bliver første skridt taget til at gøre de ambitiøse planer til virkelighed. Regeringen vil med den kommende finanslov foreslå, at der afsættes midler til en forundersøgelse.

Med en forundersøgelse i hånden er der ikke længere blot tale om løse ideer og streger på et kort, men en konkret plan for at etablere en fast forbindelse mellem Jylland og Sjælland.

Især Østjylland vil få gavn af en sådan forbindelse. Østjylland og København vil med en Kattegatbro blive til en samlet vækstregion, som vil kunne konkurrere med for eksempel Amsterdam og Hamborg.

Sagen er jo, at Danmark er et lille land, men afstandene kan være store på grund af vores mange øer og spredte geografi; det vil en Kattegatbro komme til at ændre på.

Broen skal finansieres ved hjælp af brugerbetaling, ligesom det kendes på Storebælt.

Samtidig vil det være oplagt at invitere private investorer med i projektet, så det ikke er statskassen, der skal påtage sig alle udgifter og hele risikoen.

Der er med andre ord tale om en gunstig situation, som det gælder om, at vi udnytter.

En bro over Kattegat vil bogstaveligt talt forandre danmarkskortet og bidrage til vækst i hele Danmark. Det er en mulighed, vi skal gribe, og derfor er det et rigtig vigtigt skridt, at der nu afsættes midler til at gøre planerne mere konkrete.

Med en fast forbindelse til Sjælland vil Østjylland have gode kort på hånden, når der skal tiltrækkes investeringer fra udlandet.

Nordiske hovedsæder for internationale virksomheder vil i fremtiden lige så godt kunne placeres i Østjylland som i København.

Sådan er virkeligheden ikke i dag, men ved at binde Danmark bedre sammen vil vi kunne ændre på dette.

Der er lang vej endnu, før den første bil kan køre over Kattegat, men dette første skridt er uendeligt vigtigt.

Jeg er glad for, at regeringen tænker visionært og sætter dette kæmpestore anlægsprojekt på finansloven. I første omgang kun en forundersøgelse, så det kræver, at vi står sammen om, at det er et projekt, vi gerne vil.

Jeg vil i hvert fald som østjyde kæmpe for, at forbindelsen bliver til noget.

Og jeg opfordrer mine øvrige østjyske folketingskollegaer og lokale borgmestre til at gøre det samme.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted

Intens eftersøgning endte lykkeligt: Hundehvalpen Nala stak af efter uheld på motorvej, men er fundet igen

Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce