Annonce
Debat

Kattegatbrodebat: Bliver broen bygget, bliver det på et fundament af manipulation

"Ministerens løfte er 50 minutter hurtigere end Transportministeriets egne beregninger, som siger at turen Aarhus-København vil tage 2 timer og 20 minutter. Det kan læses i artikel 14. maj 2019 af Detektor, Danmarks Radio", skriver Kurt Rasmussen. Arkivfoto: Morten Pape

Læserbrev: Det er åbenbart helt normalt, at der manipuleres med tallene, når der skal bygges motorvejsbroer. Her er nogle eksempler.

Ideen om Kattegatforbindelsen var egentlig stendød, indtil den blev vækket til live af daværende transportminister Ole Birk Olesen. Det fremgår af en artikel i Altinget 15. maj 2018.

Ministeren og hans ministerium bestilte et fup-notat for at skabe optimisme om en mulig Kattegatbro. De vred armen om på Vejdirektoratet og et konsulentfirma for at få dem til at lave et regnestykke, der fik broen til at se billig og attraktiv ud.

Annonce

21. marts 2018 tonede ministeren frem på skærmen med en opsigtsvækkende nyhed om. at den faste forbindelse kunne stå færdig i 2030, og at ny beregninger gav projektet "et ordentligt skud realisme".

Problemet var bare, at regnestykket, som blev strikket sammen på få dage, fra 2. marts til 8. marts 2018. var så tilfældigt og uredeligt, at det lignede ren fup og politisk pres på en embedsmand for at levere den konklusion, som ministeren ønskede.

I en mail til Vejdirektoratet hedder det: "Vi har brug for et groft skøn, vi har kun en uge til at svare, så det må være i orden. En procentsats (for eksempel omkring 20 % billigere) vil være helt fint."

Et konsulentfirma laver nogle tal, som Vejdirektoratet betegner som "et skud i tågen", og da de sender de tal til ministeriet, skriver de, at "der er tale om et overordnet skøn, som er forbundet med endog meget stor usikkerhed".

Kattegatforbindelsen var på dagsordenen igen, men på et manipuleret grundlag.

Selv om Ole Birk Olesen blev afsløret af artiklen i Altinget, stoppede det ham ikke i at fremture med usandheder.

Ved valget i 2019 uddelte Ole Birk Olesen i Aarhus valgflyer med det glade budskab, at med Kattegatforbindelsen kunne man komme fra Aarhus til København på under halvanden time.

Der var bare et problem. Ministerens løfte er 50 minutter hurtigere end Transportministeriets egne beregninger, som siger at turen Aarhus-København vil tage 2 timer og 20 minutter. Det kan læses i artikel 14. maj 2019 af Detektor, Danmarks Radio.

Jeg har på Krak lavet en ruteplan fra Rådhuspladsen i København til Rådhuspladsen i Aarhus, via færge Odden-Aarhus. Det tager 2 timer og 51 minutter. Det er 31 minutter langsommere end Kattegatforbindelsen.


De 31 minutter koster 115 mia. kr. og medfører voldsomme naturødelæggelser ved Kalundborg, på Samsø og i Østjylland samt støjgener for flere tusind mennesker.

Kurt Rasmussen


De 31 minutter koster 115 mia. kr. og medfører voldsomme naturødelæggelser ved Kalundborg, på Samsø og i Østjylland samt støjgener for flere tusind mennesker.

Det er meget at betale for så lidt.

Bliver broen bygget, bliver det på et fundament af manipulation.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce