Annonce
Østjylland

Kast dine kugler: Ny petanquebane bliver klar allerede til weekenden

Hvis man ikke selv har petanquekugler kan man låne gratis udstyr ved Pinot vinbar mod et depositum. Foto: Aarhus Kommune
Aarhus Kommune har lavet en midlertidig petanquebane foran Vor Frue Kirke i Vestergade. Forsøget skal vare nogle år frem, og alle er velkomne til at spille petanque, kroket og vikingespil foran kirken.
Annonce

AARHUS: Ferien til udlandet er for mange aflyst i år. Hvis man stadig vil have lidt sydlandsk sommerstemning kan man finde sin indre franskmand frem og tage forbi Vor Frue Kirke i Vestergade og kaste med kugler.

Allerede fra weekenden håber Aarhus Kommune, at man kan kigge forbi den nye petanquebane på græsset foran kirken. Banen kan benyttes af alle, og man kan medbringe sine egne kugler, hvis man har sådan nogle på lager.

- Den bliver umiddelbart klar i eftermiddag. Så man burde kunne spille allerede denne weekend, siger Hans Henrik Foged Rasmussen, driftsansvarlig for legepladser, inventar og skulpturer hos Aarhus Kommune.

Hvis man ikke har petanquekugler liggende, kan man låne nogle gratis, som Vestergadeforeningen har købt, i Pinot vinbar mod et depositum. I vinbaren vil man også kunne låne kroketspil eller vikingespil til brug på græsset.

Petanquebanen er et midlertidigt forsøg i samarbejde med Vestergadeforeningen, der ønsker mere liv på græsarealet.

Banen skal være der de kommende år som forsøgsordning. Men det kan være, den bliver fjernet, hvis behovet ikke er der.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Brandslukning fortsatte til langt ud på natten: Tøjbutikker i stueplan er medtagede efter slukningsarbejde

Horsens

Udsigt til brandslukning resten af aftenen: Vi skal ind fra ydersiden, og det tager tid

Annonce