Annonce
Horsens

Kaspers skolekammerat blev dræbt på farlig strækning - nu vil han have en cykelsti

Kasper Hansen bor i Glud og arbejder i Horsens. Han har taget cyklen på arbejde én gang, og det gør han ikke igen, før den dag der er lagt cykelsti på hele strækningen. Foto: Mads Dalegaard
Snart bliver strækningen mellem Sejet og Glud den eneste mellem Odder og Juelsminde, som ikke er belagt med cykelsti. Det skal der ændres på, mener Kasper Hansen.

Horsens: Tanken om at sætte sig op på en cykel og tage turen fra bopælen i Glud til arbejdspladsen i Horsens forekommer Kasper Hansen fjern. Og det ærgrer han sig over.

Derfor har han kontaktet Horsens Folkeblad med spørgsmålet:

"Der bliver anlagt fin cykelsti fra Horsens til Sejet. Havde det ikke været en idé at gå sammen med Hedensted og få den det sidste stykke til Glud, så man kan køre sikkert hele fjorden rundt?"

Annonce

I dag kan man cykle sikkert fra Odder til Horsens, og inden længe er det muligt at cykle på cykelsti fra Horsens til Sejet. Tilsvarende er der cykelsti fra Glud til Juelsminde. Men de knap fem kilometer mellem Sejet og Glud er ikke forbundet af cykelsti.

- Det er en strækning, som er farlig at cykle på. Bilerne kører tæt. Jeg har selv mistet en skolekammerat, som blev ramt af en bagfrakommende bil, og jeg ved, at der også var en, som blev kørt ned på strækningen for nogle år siden, siger Kasper Hansen.

En cykelsti ville i hans optik gøre det væsentligt mere sikkert at tage strækningen på cykel eller knallert.

- Jeg har taget turen til arbejde på cykel én gang, og det gør jeg ikke igen. Folk kører stærkt og tæt, og det var ikke nogen rar oplevelse. Men kom der en cykelsti, kunne jeg godt finde på at springe på cyklen eller knallerten, siger han.

Spørg Redaktionen

Har du et spørgsmål eller en undren, som du gerne vil have Horsens Folkeblad til at undersøge?

Send det til os via spørgeboksen på spoerg.hsfo.dk. Så er du med til at præge, hvad avisen går i dybden med.

Folkebladet vil jævnligt kigge på spørgsmålene, tage dem op på redaktionsmøder og lægge nogle ud til afstemning.

Strækningen mellem Sejet og Glud bliver krydset af kommunegrænsen, og en sammenhængende cykelsti ville derfor skulle koordineres af Horsens Kommune og Hedensted Kommune. Det, mener Kasper Hansen, burde kunne lade sig gøre.

- Jeg kan ikke helt forstå, når nu man etablerer cykelsti til Sejet, at Horsens og Hedensted så ikke lige kan snakke sammen og få lavet det sidste lille stykke til Glud.

Det er en strækning, som er farlig at cykle på. Bilerne kører tæt. Jeg har selv mistet en skolekammerat, som blev ramt af en bagfrakommende bil.

Kasper Hansen

- Så kunne man cykle fra Odder til Juelsminde og dermed tage hele vejen rundt om Horsens Fjord. Det må turistmæssigt have en værdi, ligesom det ville være mere attraktivt at flytte til Glud, hvis der var bedre muligheder for at cykle til Horsens, siger han.

- Det er godt set

Ideen om en cykelsti mellem Sejet og Glud er god. Det mener Martin Ravn (V), formand for kommunens plan- og miljøudvalg.

- Det er helt oplagt at gøre. Rent politisk kan vi kun bestemme over det, som foregår i Horsens Kommune, men det er helt oplagt, at der på embedsmæssigt niveau bliver taget kontakt til Hedensted Kommune, siger Martin Ravn.

Dagens spørger

Dagen spørgsmål er stillet af Kasper Hansen:

- Der bliver anlagt fin cykelsti fra Horsens til Sejet. Havde det ikke været en idé at gå sammen med Hedensted og så få den det sidste stykke til Glud, så man kan køre sikkert hele fjorden rundt?

Han mener ligesom Kasper Hansen, at det ville have en cykelturismemæssig værdi.

- Det er godt set af læseren, som har stillet spørgsmålet. Vi har allerede etableret et samarbejde mellem Odder, Hedensted og Horsens kommuner, Kystlandet, hvor vi blandt andet kigger på stisystemer på tværs af kommunerne, men det er mere rekreative stier end cykelstier.

- Det kunne være oplagt også at lave en helhedsorienteret løsning i forhold til cykelstier, siger Martin Ravn, som oven på samtalen med avisen har bragt ideen om en cykelsti mellem Sejet og Glud til forvaltningen.

Annonce

Dialog strandede

Samler forvaltningen handsken op, vil det ikke være første gang, Horsens Kommune lægger en føler ud hos Hedensted Kommune.

Det fortæller Allan Lyng Hansen, afdelingsleder for affald og trafik i Horsens Kommune.

Der er ved at blive anlagt cykelsti mellem Horsens og Sejet. Kasper Hansen mener, at Horsens og Hedensted kommune også bør sørge for at få lagt cykelsti mellem Sejet og Glud. Foto: Mads Dalegaard

- I forbindelse med det budgetforlig, hvor cykelstien til Sejet blev planlagt, havde vi en dialog med Hedensted Kommune om en cykelsti mellem Sejet og Glud. Dengang havde Hedensted Kommune ikke sat penge af til det, siger Allan Lyng Hansen.

På det tidspunkt strandede ideen.

- For nærværende er der ikke nogen dialog, men får vi et politisk opdrag til at tage dialogen, så gør vi det, siger Allan Lyng Hansen.

Annonce

Vil have det med i forlig

I Hedensted Kommune er der også gjort tanker om et cykelstiprojekt på tværs af kommunegrænsen.

Folkebladet bragte 23. august et læserbrev, hvor Henrik Alleslev (S), byrådsmedlem i Hedensted Kommune, varslede, at han ville tage ideen om en cykelsti mellem Sejet og Glud med til de kommende budgetforhandlinger i Hedensted Kommune.

"Jeg vil gå ind i de kommende budgetforhandlinger i Hedensted Kommune med ønsket om, at der bliver afsat penge til at lave en cykelsti på de tre km, der mangler i Hedensted Kommune. Mon så ikke Horsens Kommune vil være med til at lave den sidste kilometer," skrev Henrik Allesvej blandt andet.

En hensigt, han bekræfter over for Folkebladet.

- Jeg synes, vi skal have bundet det sammen. Det vil være et godt tilbud til de svage trafikanter i trafikken, at de kan cykle sikkert hele vejen fra Horsens til Juelsminde.

- Jeg håber, at det kan komme med i budgetforliget, siger Henrik Alleslev.

Også Dansk Folkeparti i Horsens Kommune og Dansk Folkeparti i Hedensted Kommune vil gå til de forestående budgetforhandlinger med forslag om at lægge cykelsti mellem Sejet og Glud. Det oplyser Michael Nedersøe, byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Horsens, til Folkebladet.

Annonce
Horsens For abonnenter

DSB efter skrottet plan for Godsbanekvarteret: Vi vil snarest muligt i dialog med kommunen om de skrappere krav

Danmark

Mandagens coronatal: Ny smitterekord

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Ny ejer vendte årelangt minus til massivt plus: Nu skal fabrikken på Islandsvej udvides

Erhverv For abonnenter

Michael T. Mortensen har købt historisk erhvervsgrund på godt 50.000 kvm: Vil ikke afvise boligprojekt på sigt

Erhverv

Lige nu er der syv ledige lejemål på hovedstrøget - sådan skal tomme lejemål blive til attraktive butikker

Hedensted

Broudskiftning på havnen er kommet fra land efter forsinkelse: Tømmeret hang fast i Suezkanalen

Dall: Derfor kommer Løkkes nye parti i Folketinget

Erhverv For abonnenter

Ugens regnskaber: Eggert scorede bedre bundlinje, og entreprenør fik det bedste resultat i årevis

Horsens For abonnenter

Fælles spiseareal, tv-stue og spa for seniorer: Nyskabende bofællesskab på vej i Blumersgade

Hedensted For abonnenter

Jeannie kan ikke komme forbi med sin ladcykel: -Stop med at parkere på cykelstien

Dronningens smykkeskrin fortæller sin helt egen historie: Blandt platin, rubiner og brillanter ligger der pludselig et par plastic-øreringe fra Matas

Horsens

Det kunne være gået rigtig galt: Flere bilister drønede ind i tabt cykel på E45

Horsens For abonnenter

Om vinteren kan de stå på skøjter i haven og indkørslen, men det er mod deres vilje: Overfladevand volder store problemer på Egebjergvej

Horsens

29-årigs mærkelige opførsel fik politiet til stoppe ham: Rygsækken var fuld af ulovligheder

Annonce