Annonce
Horsens

Kasper Junker scorede igen, men rekorden røg

Kasper Junker scorede sit mål nummer 10 i sin 11. kamp i denne sæson. Foto: Ole Nielsen.
Bodø-Glimt måtte for første gang forlade banen uden sejr - 2-2 mod Stabæk.
Annonce

Oslo: Kasper Junker, tidligere AC Horsens og AGF, kom på scoringslisten for 10. gang i denne sæson for Bodø-Glimt. Han var på pletten efter en returbold fra målmanden efter et hårdt frispark og sparkede bolden op i nettaget.

Bodø-Glimt havde vundet de 10 første kampe og sat norsk rekord, men i kamp nummer 11 glippede rekorden.

Kasper Junker og co. førte 2-0 efter 18 minutter, men Stabæk fik reduceret inden pausen.

I anden halvleg havde Philip Zinckernagel et missil på overliggeren. Målmanden havde ikke skygge af chance, men bolden sprang i spil igen, og så fik Stabæk udlignet til sidst.

Kasper Junker har gjort sin skyldighed med 10 mål i 11 kampe, men han bliver bestemt ikke overfodret med bolde fra holdkammeraterne. Tværtimod. Han må selv arbejde hårdt i front. Junker blev udskiftet tre minutter før tid.

Sammy Skytte, også tidligere AC Horsens, kom på banen efter 70 minutter og gjorde det fint i de sidste 20 minutter.

Derimod havde Philip Zinckernagel ikke en af sine bedste dage,

Bodø-Glimt spiller igen på lørdag,

- Det bekymrer mig ikke, at vi forlod banen uden at vinde for første gang, sagde Bodø-Glimts træner Kjetil Knudsen. Så slipper vi for de evindelige spørgsmål om det emne. Vi har holdt et højt niveau i alle 11 kampe og er stadig ubesejret.

Annonce
Annonce
Horsens

HFS testede nye spillere

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Er mundbind falsk sikkerhed?

Horsens

Danish Crown tester dagligt 1330 ansatte, men chauffører går fri: Vi har indført et system, som minimerer fysisk kontakt

Annonce