Annonce
Horsens

Karen på 96 går forrest: Gule veste fejrer jubilæum

Der er højt humør hos de gule veste forud for aftenens gåtur. Fra venstre er det Birthe Christoffersen, Karen Wulff, Karen Hansen, Elly Christensen og Inge Laugesen. Foto: Jens Amtoft
En gruppe kvinder i Østbirk mødes hver uge til en timelang gåtur. Det har de gjort i 25 år.

Østbirk: - Kan I huske, da vi gik rundt med lommelygter og lyste på folks postkasser, fordi der var en bestemt person, vi skulle finde, siger Karen Hansen.

Fire andre kvinder griner højlydt ved tanken om den aften, da de stod og lyste på en postkasse, hvorefter husets beboere kom ud.

- De troede, det var politiet på grund af vores gule veste, griner Karen Wulff.

Rundt om et bord i cafeen på plejecenter Birkebo sidder de fem kvinder i deres gule veste.

De er klar til den ugentlige gåtur, men der skal ikke mange stikord til, før snakken går lystigt - og humøret er højt.

Det er nu 25 år siden, en gruppe kvinder begyndte at mødes én gang om ugen i Østbirk for at gå tur.

To af kvinderne fra dengang er stadig med i gruppen, hvor den yngste Karen Hansen er 72 år, mens den ældste er Karen Wulff på 96 år.

Det er netop Karen Hansen og Karen Wulff, der har været med i alle årene.

- Det var faktisk Hjerteforeningen, der dengang opfordrede til, at man lavede sådan et gåhold, så man kunne få bevæget sig, fortæller Karen Hansen.

- Ja, supplerer Karen Wulff.

- Det stod i avisen, at man kunne lave et gåhold - og så startede vi, fortæller hun.

Der var 17 i gåklubben, da holdet startede for 25 år siden. Dengang var der folk med fra Sdr. Vissing, Gedved, Egebjerg og Brædstrup.

- Åhh, hvor vi havde det godt. Det har vi stadigvæk, men dengang var det sådan nogle tøser på 65 år, siger Karen Wulff, mens de andre klukker.

Ud over de to gange Karen er Elly Christensen 78 år, Birthe Christoffersen 73 og Inge Laugesen 76 med på den ugentlige gåtur.

- Vi er kun os fem. Vi kan ikke være flere, for så kan vi ikke tælle dem, siger Inge Laugesen, mens de fire andre slår et stort grin op.

Annonce
Vi bliver ved, for det er jo nogle herlige mennesker at gå sammen med, og vi kan slet ikke undvære det.

Karen Wulff, 96 år

Motion og snak

Der er to vigtige formål med den ugentlige gåtur.

For det første er motionen vigtig, men det sociale er lige så vigtigt, understreger kvinderne i de gule veste.

- Vi har altid fået en kop kaffe, når vi var færdige med at gå. De første år havde vi en termokande med, og så drak vi kaffe og fik en ostemad, når vi kom tilbage. Dengang skulle vi også vejes. Vi lavede den regel, at hvis man havde taget på, så kostede det en femmer, så hvis man havde en mistanke om, at man havde taget på, spiste man jo ingen aftensmad, inden man skulle afsted, fortæller Karen Hansen.

Turen starter altid ved 18.30-tiden, men der er mødetid et kvarters tid i forvejen hos Karen Wulff.

- Så sidder vi og snakker lidt. Så siger jeg: Her er nøglen, nu går jeg. Og så bliver de færdige, siger Karen Wulff.

En typisk gåtur varer en times tid, og ruten er forskellig fra gang til gang, men der sluttes altid af på Birkebo, hvor termokanden er blevet afløst af en kaffemaskine.

De fem understreger på det kraftigste, at der ikke nogen planer om at nedlægge den 25 år gamle gåklub.

- Vi bliver ved, for det er jo nogle herlige mennesker at gå sammen med, og vi kan slet ikke undvære det, siger 96-årige Karen Wulff.

De fem i de gule veste understreger, at det bestemt ikke er en lukket klub. Hvis andre har lyst til at deltage, er man meget velkommen.

- Det er kun tilladt at blive hjemme juleaften og nytårsaften. Dårligt vejr er ikke nogen undskyldning. Så tager vi paraplyen med, siger Karen Hansen.

Aftenens indledende snak er slut, og de fem gør sig klar til gåturen i efterårsmørket.

Allerede inden de ude af døren, er der god gang i snakken.

I 25 år har de gule veste gået rundt i Østbirk - indimellem er turen gået udenbys. Således er Sukkertoppen blevet besteget. Foto: Jens Amtoft
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Sjællænder taget for spritkørsel i Horsens

Leder For abonnenter

Der er alt for mange ludomaner

Kampen mod cigaret-reklamer har ikke været forgæves. Det har givet gode resultater i kampen mod den usunde tobak. Nu er tiden inde til endnu en kamp, nemlig reklamerne mod spil. Der er alt for mange ludomaner. Det er lige så ødelæggende som tobakken. Mange er lette at friste, og det vrimler med reklamer for alle slags spil. Jeg ser det ikke som noget problem, når Brian Laudrup står frem og fortæller om sine afgørende mål. Men når det ene almindelige menneske efter det andet sidder og fortæller omverdenen om de gevinster, de har vundet, er det et helt andet problem. Hvis de virkelig vandt så meget, som de fortæller om, ville spilselskabet være konkurs for længst, og det ville ikke have penge til at betale for tv-reklamerne. Når de alligevel laver den type reklamer, er det selvfølgelig, fordi der er svage sjæle, der kan blive fristet. Når man ser reklamer, tænker mange: "Tænk, hvis det var mig. Jeg vil også gerne en tur sydpå". Det er bare så sjældent, det lykkes. Jeg kan sagtens lade mig friste til at købe en lottokupon eller kaste mig over et skud på Oddset, men her oplever jeg virkeligheden. Det er bare så lidt, der kommer i gevinst, og som regel en del mindre, end jeg har spillet for. Oddset er et videnspil, så her er man selv ude om det, men det er sjældent, man rammer odds 116 med gevinst, som de taler om i reklamerne. Der kan være ganske muntre reklamer undervejs, men de har kun ét formål: At skaffe nye kunder i fælden. Jeg har ondt af de familier, der får deres økonomi ødelagt af ludomaner. Det er så fristende. Man skal huske på, at spilselskaberne tjener styrtende med penge, og taberne er os, der køber lotto-kuponerne. Danmark har en gruppe af ludomaner. Vi har ikke brug for engelske tilstande, hvor fodboldmillionærer har spillet hele deres formue op i en naiv tro på, at der var penge at hente i selskaberne. Sæt ind over for reklamerne. Vi har ikke brug for flere ludomaner.

Annonce