Annonce
Horsens

Kaos efter konkurs: Socialt udsatte børn havde fået doneret Fætter BR-gavekort

Lene Marie Kristensen er på vegne af Heart & Soul på Torvet klar til at bytte Fætter BR-gavekort fra engletræet til et tilsvarende, der kan bruges i Kids Coolshop/Legeland. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Heart & Soul på Torvet erstatter en række gavekort til konkursramte Fætter BR med noget tilsvarende til Kids Coolshop/Legeland i Hospitalsgade.

Horsens: - Jeg kunne lige se, at børnene brændte inde med ingenting. Det fik jeg ondt i maven af.

Lene Marie Kristensen, der står bag Heart & Soul på Torvet i Horsens, rykkede hurtigt, da det stod klart, at bl.a. gavekort til Fætter BR pludselig ikke var noget værd.

Heart & Soul har haft et engletræ, hvor børnene kunne ønske sig gavekort til legetøjsbutikken, der på grund af konkurs i moderselskabet lukkede med under to timers varsel fredag. Med hjælp fra Horsens Kommune er værdigt trængende familier blevet udpeget til at modtage gaver - bl.a. altså gavekort.

- Jeg ved, at flere har ønsket sig gavekort til Fætter BR for at kunne spare op til større ting, som de så ville købe senere, siger Lene Marie Kristensen.

Nu lyder opfordringen: Kom ned i butikken med dit ubrugte gavekort, så køber vi et tilsvarende gavekort til Kids Coolshop - også kendt som Legeland - i Hospitalsgade.

Vi handlede i god tro, da vi havde fået at vide, at butikken i Horsens ikke ville lukke. Og så skete det så pludseligt. Det kan de ikke være bekendt.

Lene Maria Kristensen, Heart & Soul

- Pengene skal være der

Hun har ikke overblik over, hvad det kommer til at koste i kroner og øre, da en del formentlig har brugt gavekortet allerede.

- Men pengene skal være der. Vi har ikke brugt alt på vores donationskonto, siger Lene Marie Kristensen.

- Føler I jer bondefanget?

- Ja, det synes jeg. Det har intet med de ansatte at gøre, men man burde have gjort opmærksom på faren, da vi købte gavekortene. Vi handlede i god tro, da vi havde fået at vide, at butikken i Horsens ikke ville lukke. Og så skete det så pludseligt. Det kan de ikke være bekendt, siger Lene Marie Kristensen.

Heart & Soul er en forening, der i butikken på Torvet 4 sælger brugskunst, smykker, kaffe, te, chokolade mm. Alt overskud fra salget går til socialt udsatte børn.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe?

Læserbrev: Da jeg i sin tid underviste elektrikerlærlinge, sagde jeg til dem, når de skulle beregne en kondensator, at de lige skulle stoppe op og spørge sig selv: "Kan det nu også passe?" Ellers kunne man med alle de mange millioncifre få en kondensator ud af det, som rent fysisk næppe kunne være i en stor beboelsesejendom. På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe? Ida Auken fortæller verdens mægtigste mand, hvordan han skal bære sig ad - for hun ved det om nogen. Jeg er bestemt heller ikke enig i Trumps klimapolitik, men Ida Auken ved godt, hvad der giver pote i medierne. Macron rider med på den klimabølge, der giver bonus i øjeblikket, og siger om brandene i Amazonas regnskove, at Jordens lunger brænder, vi må gøre noget! Den går rent ind - eller gør den? Er lunger ikke noget, der optager ilt? Og er der ikke forskere, der siger, at underskoven i regnskoven forbruger næsten lige så megen ilt, som træerne producerer? Det er havet, der er verdens iltmager. Selvfølgelig skal man ikke underkende træernes optag af CO2, som er meget vigtig. Et stort problem ved de skovbrande er også den CO2, der dannes. Greta Thunberg sejler til USA under stor bevågenhed og flyver hjem i hemmelighed! Dansk Folkeparti er nu også klimabevidste, for i fortvivlelsens stund er man jo nødt til at få surfbrættet op på den klimabølge, hvor man før skred i kultveilten op til valget til stor glæde for Danmarks Radios journalister, der jo nødigt ser deres grønne gren savet over af DF. Jeg er ikke på Facebook, så alle I, der nu vil give mig en over nakken med svulstige gloser over dette indlæg, må finde jer i, at jeg ikke kan læse det. Jeg vil så i sandhedens navn lige nævne et par ting: Jeg cykler, når jeg skal købe ind, og har min cykelkurv med til varerne, så jeg ikke skal bruge plastposer. Jeg har aldrig været i Thailand på ferie - jeg foretrækker at cykle på ferien i vort dejlige land, som jeg holder af og er så heldig at leve i.

Annonce