Annonce
Debat

Kan vi leve med grænseløs hån og tilsvining i den offentlige debat?

Hans Jørgen Bonnichsen

På kant: Grundtvigs lovprisning af modersmålet, "Moders navn er en himmelsk lyd", er til fryd og glæde hele livet fra første gang, man hører "moders røst" og til "issen gråner". Det er "kraftens ord". Ord, der er forudsætningen for vores forestillinger, vores refleksioner og vores horisont.

Sangen betegnes som universel og tidløs, og der var helt forståeligt, at den 103 år efter den blev skrevet, nemlig 1. september 1940, blev sunget af ca. 750.000 mennesker fordelt på 208 steder i Danmark i den største af de populære "Alsangsstævner", der var en symbolsk, fredelig aktion mod den tyske besættelsesmagt.

Jeg gad nok vide, om Grundtvig ville mene det samme i dag, når han hører udtryk som: "Naziislamisme", "jødehader," "Lallende idiot." "Medieluder" eller "fucking perkersvin" og udsagn som: "De er avlet af svin og tænker som svin." "Hun er det mest klamme, der er sket for Danmark. Hun skulle sendes ud i Vollsmose. Den so." Osv.

Hvis nogen kan tåle mere, før kvalmen tager over, så læs videre i Knud Lindholm Laus bog: "Bare fordi AT." Der er rigeligt med tilsvarende rystrende formuleringer.

Ytringsfrihedsfundamentalisterne vil sikkert gerne. De accepterer jo, at ingen er urørlige, hverken politikere eller borgere, seksuelle minoriteter eller præster, imamer eller religioner. Alle må tåle at blive udsat for spot, spe og forhånelse.

"Sødt i lyst og sødt i nød, sødt i liv og sødt i død, sødt i eftermælet!"

Vor Herre bevare os.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce