Jeg skal snart starte i praktik hos en virksomhed, som led i min professionsbachelor.
Praktikken er ulønnet, og jeg får SU under praktikopholdet. Nu har mit praktiksted tilbudt, at betale en smule løn for mit arbejde hos dem ved siden af min SU.
Får det konsekvenser for min SU, hvis jeg takker ja til tilbuddet?
Svar:
Udgangspunktet er, at et praktiskophold skal være ulønnet, hvis man samtidig skal være berettiget til SU, da SU-lovgivningen indeholder et forbud mod ”dobbeltforsørgelse”.
Dobbeltforsørgelse vil indtræde, når man modtager både løn og SU for et praktikophold.
Din praktikplads kan dog vælge frivilligt at betale en såkaldt ”erkendtlighed”, som må udgøre maksimalt 3000 kr. om måneden før skat.
Vær opmærksom på, at der stilles nogle krav til praktikopholdet, for at du kan modtage SU og erkendtlighed samtidig. Det kan du læse mere om på su.dk.