Annonce
Horsens

- Kan I se fuldmånen derude, kan I mærke den?

Lunefulde sange og og kompositioner blev leveret med stort overskud fra Andrea Pellegrini og Bjarke Mogensen. Foto: Mette Graugaard
Mezzosopranen Andrea Pellegrini og accordeonisten Bjarke Mogensen sang og spillede på dragende vis fuldmånen frem i Boller Slotspark.

Boller: Stemningen i Boller Slotspark stod på hygge, da godt 200 tilhørere havde sat sig til rette i deres stole lørdag aften, klar til fuldmånekoncert - de fleste klogeligt bevæbnet med vinterjakke, huer og halstørklæder.

For selv om om det heldigvis holdt tørvejr, og vinden var i den milde ende, så er det koldt at sidde stille, mens temperaturen daler til 12-14 grader. Uanset den gode stemning.

Hyggesnakken summede fra start, mens Juelsminde Kirkekor og Peter & Landstrygerne sørgede for opvarmning. Mette Christensen fra Boller Kulturkreds kunne med smil på læben fortælle, at målet var nået. Det blev solgt 200 billetter i forsalg samt enkelte billetter ved døren. Sammen med et kommunalt tilskud på 10.000 kroner til det nye initiativ, løber det rundt.

Annonce
Godt nok var der skyer - men fuldmånen skinende over Boller Slot, da koncerten var forbi. Foto: Mette Graugaard

Bare fordi jeg ikke kan sove

Kort før klokken 21 ankom aftenens hovednavn, Andrea Pellegrini, iført guldkjole draperet med sort gennemsigtigt taft. Som måneskin, der funkler i mørket.

Og hun var glad.

- For en del måneder siden fik jeg en mail fra Axel, som ville lave en fuldmånekoncert. Og jeg tænkte, ved han nu, hvor meget der skal til, for at gøre det? Det vidste Axel ikke, han gjorde det bare. Det ligner jo en festival. Og jeg er stolt over at have inspireret til denne begivenhed - bare fordi jeg ikke kan sove.

For søvnløse nætter på grund af fuldmåne var netop anledningen til, at Axel Stobberup kontaktede den populære mezzosopran. Han havde læst, at hun ikke kunne sove, når der var fuldmåne. Ligesom ham. Og derfor havde han fået ideen til, at hun skulle lave en fuldmånekoncert i Boller Slotpark arrangeret af den nystiftede Boller Kulturkreds.

Egetræ perfekt at græde under

Og så var det tid til sang og musik.

- Vi har fundet vores mest lunefulde sange frem, lovede Andrea Pellegrini, som havde udsigt til den opstigende fuldmåne, som glimtede bag trækronen.

Og så var der fuldmånekoncert.

Bjarke Mogensen imponerede på accordeon med sine hurtige fingre og stemningsfyldte musik.

- Hvis nogen undrer sig over, at de aldrig har set sådan en harmonika før, er det, fordi det er en accordeon, forklarede Andrea Pellegrini, som lignede en, der nød at være midt i Boller Slotspark ved siden af det gamle egetræ, som ifølge hende er perfekt til at græde under.

Træstole, Harald Nyborg-klapstole og magelige lænestole. Der var et blandet udbud af siddepladser til de godt 200 tilhørere til fuldmånekoncerten i Boller Slotspark. Foto: Mette Graugaard

Sommertid i kulden

Hun sang, han spillede - sammen og hver for sig. Og det var både dragende og betagende musik, der lød i parken, hvor man knapt kunne skelne tilhørernes silhuetter i mørket.

Det var opera og store følelser.

- Kan I se fuldmånen derude, spurgte Andrea Pellegrini - kan I mærke den, det er det vigtigste.

Og snakken, som ellers havde fyldt parken, var forstummet - nu var det musikken, der tryllebandt alle.

Slutnummeret var "Summertime", som i parrets bagkatalog hører til i den hypermoderne ende, da andre numre havde op til 400 år på bagen, og den var en lun hilsen i den kolde efterårsaften.

Og som Alex Stobberub sagde fra scenen, var det skønt med "Summertime" i de temperaturer. Ikke bare han var glad, der var også stor tilfredshed i snakken, efter klapsalven var forstummet, og koncertgængerne blev ledt ud til deres biler ved hjælp af tændte fakler og fuldmånelys.

Absolut en veloverstået debut for Boller Kulturkreds.

Andrea Pellegrinis mørke stemme var perfekt og dragende til fuldmånekoncerten, det samme var Bjarke Mogensens imponerende spil på accordeon. Foto: Mette Graugaard
Man kunne tro, det var helt efter planen, at lyset næsten forsvandt et kort øjeblik på scenen. Det hørte til i kategorien teknisk uheld. Men smukt så det ud. Foto: Mette Graugaard
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Sportsdøgnet: Danmarks dyreste fik debut på landsholdet

Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce