Annonce
Debat

Kan en bøllehat være med til at stoppe stress?

Debat:35.000. Så mange danskere er hver dag sygemeldt med psykiske lidelser såsom, udbrændthed, depression og stress, og hver gang en medarbejder går ned med flaget, koster det rundt regnet virksomheden en million kroner. Mens stressforeningen estimerer, at sygefravær grundet arbejdsbetinget stress hvert år koster det danske samfund op imod 27 mia. kr.

Og tro det eller ej, men faktisk er ugerne efter sommerferien et af de tidspunkter, der kan være mest stressfulde som medarbejder.

Hvordan kan det så være? Tit og ofte, så har vi en tendens til at tolke stress som, at man arbejder for meget, eller holder for lidt fri. Men det er ikke altid, at der er en sammenhæng mellem de to ting. Stress handler ligeså ofte om vores egne krav til os selv. Vi forventer, at vi kan begynde arbejdet på samme niveau som før ferien. Men at gennemføre en arbejdsdag kræver træning, og vi har derfor brug for en langsommere start, hvor vi træner os op til at fuldføre en fuld arbejdsdag og arbejdsuge igen.

De fleste er så småt ved at være tilbage fra ferien, og rigtig mange af os (mig selv inklusiv) er nok det man ville kalde for en langsom starter, man skal liiiiige finde sig selv og sit skrivebord den første uge - tage sig sammen til at gå igennem den bunke af mails, der ligger i indbakken, samtidig med at man føler, at ens kollegaer spurter afsted og klarer den ene opgave efter den anden.

Det er nok de færreste, der i den forbindelse stiller sig op på morgenmødet og siger ”hey, jeg er stadig lige ferieramt, så bær over med mig de her dage”.

Derfor har vi i Hartmanns valgt at gå en lidt alternativ vej, og indføre en bøllehat og et ”velkommen tilbage fra ferie” brev. Vi kalder hatten for ”bær over med mig bøllehatten”. Meningen er så, at man kan tage den her bøllehat og enten tage den på, eller måske bare placere den på ens skrivebord, og på den måde signalere til kollegaerne: bær over med mig, jeg kører ikke lige på fuld damp i de her dage, så lad værd med at have de store forventninger til mig.

Bøllehatten stopper jo ikke stress i sig selv – men er et fysisk symbol på, at vi anerkender, at man kan have behov for en blidere start på jobbet efter ferien.

Og det behøver ikke kun at være, når man lige er kommet tilbage fra ferie. Måske plejer man efterveerne fra bryllupsfesten i weekenden, der kan være sygdom i den nærmeste familie, eller måske har man fået en ny arbejdsopgave, der kræver en del tilvænning.

Stadig flere mennesker oplever nemlig, at deres arbejdsplads er inde i en transformation, der gør, at man lige pludselig skal indstille sig på helt nye arbejdsgaver, eller nye systemer – og hvis der er noget, der kan være stressprovokerende, så er det at gå fra at være 100-meter mestre i et IT-system, og så over night, er man måske den, der er dårligst til sit arbejde, fordi man ikke længere mestrer opgaven.

Så kære medarbejdere og ledere, husk nu at lade hinanden lande efter ferien, vent med at implementere nye arbejdsopgaver, og vigtigst af alt, gør opmærksom på, hvis du ikke er helt på toppen, det kan være svært for dine kollegaer at give dig plads, hvis du ikke gør opmærksom på det. Alternativt kan du jo investere i en bøllehat.

Gode råd efter ferien:

  1. Start gerne midt på ugen – i stedet for at starte op en mandag med en fuld arbejdsuge foran dig. Når du starter midt på ugen, så er der kort tid til weekenden, og opstarten opleves bedre
  2. Sørg for, at den første dag er mødefri. Sådan at du kan danne dig et overblik over dine mails og de kommende uger i din kalender. Det giver ro og retning.
  3. Forventningsafstem med din leder og dine kolleger, at du ikke er på fuld omgangshøjde de første dage.
  4. Forventningsafstem med dig selv! At starte på job efter ferien, er ligesom at genoptage løbetræning efter en længere pause. Du kan heller ikke løbe samme distance i samme tempo efter en længere pause, vel? Du skal træne dig op til at fuldføre en fuld arbejdsdag igen.
Annonce
Anne-Mette Ravn
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Men vil borgerne landdistrikterne?

I sidste uge kom en god nyhed til landdistrikterne. En planlagt besparelse på 30 mio. kr. på de såkaldte LAG-midler bliver trukket tilbage, så landdistrikterne nu har 90 mio. kr. om året fra staten til udvikling - oveni et EU-tilskud. Pengene falder på et tørt sted, for banker og andre investorer har en tendens til at smække kassen i, så snart postnummeret bliver nævnt. Derfor er de såkaldte LAG-midler, der de seneste 11 år har været med til at udvikle og bevare livet i de mindre landsbyer, et fint tiltag, og det er rigtig godt, at politikerne på den måde vælger at tilgodese landdistrikterne. Spørgsmålet er så, om naturstier, byparker og nogle arbejdspladser ændrer på borgernes trang til at bo i selvsamme landdistrikter? Der er ingen tvivl om, at pengene kommer de mennesker, der allerede bor på landet til gavn, men kan LAG-midlerne og andre lignende initiativer vende udviklingen fra by til land? Desværre ser det ikke ud til at være tilfældet. I byer som Ølholm, Barrit og Bjerre, som alle har modtaget LAG-midler, er befolkningstallet de seneste 10 år faldet lige så stille. Ikke voldsomme fald, men en stille afsivning, der bekræfter tendensen, der gælder på landsplan: Borgerne vælger i stigende grad byerne frem for landsbyerne. At LAG-midlerne dermed skulle være en dårlig investering, vil borgerne i de byer, der modtager pengene, sige klart nej til. De mange projekter giver en øget livkvalitet og kan om ikke andet så bremse faldet i indbyggertal. Men det giver anledning til at stille spørgsmålet om, hvad der så skal til for at stoppe affolkningen af landdistrikterne, og om det overhovedet kan lade sig gøre? En kommunal embedsmand, avisen interviewede forleden, nævnte det emne som landkommunens største udfordring. At bevare strukturen med mindre byer, hvor folk kender hinanden og taler sammen om problemer og udfordringer. Der er med garanti ingen lette løsninger på den udfordring, og derfor kan man godt frygte, at de 30 mio. kr. ekstra, der nu bliver fordelt over hele landet, slet, slet ikke er nok.

Annonce