Annonce
Brevkasse

Kan børn arve penge fra en livsforsikring?

Foto: Colourbox
Annonce

Min far har giftet sig igen, efter at min mor døde for otte år siden.

Vi er to søskende.

Da min mor døde, skiftede min far boet, så vi har for så vidt fået vores mødrene arv.

Min far ejer ikke i dag fast ejendom eller bil eller andet af betydning, men han har en meget stor livsforsikring og pensionsordning.

Vi har forsigtigt spurgt, om vi får del i den den dag, han dør, men min far har sagt, at den går til hans nye kone. Kan det passe?

Annonce

Svar

Udgangspunktet er, at livsforsikringer og pensionsordninger, der udbetales i forbindelse med et dødsfald, udbetales til nærmeste pårørende uden om boet. Nærmeste pårørende er, hvis andet ikke er bestemt, ægtefællen, og den pension og livsforsikring, som jeres far således har, må I derfor forvente ubeskåret vil tilfalde hans ægtefælle, hvis I ikke er indsat som begunstiget.

Dette gør sig selvfølgelig kun gældende, hvis jeres far dør før sin ægtefælle.

Måtte ægtefællen dø før jeres far, vil summen fra livs- og pensionsforsikringen ved jeres fars død, i tilfælde af at han ikke er gift igen, tilfalde jer som børn.

Mange synes, at dette giver en uhensigtsmæssig og lidt tilfældig fordeling af midler, og derfor vælger de fleste med dine og mine børn at tage stilling til den endelig fordeling - blandt de børn der nu måtte være - ved et testamente.

Annonce

Mest læste

Annonce
Horsens

HFS testede nye spillere

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Er mundbind falsk sikkerhed?

Horsens

Danish Crown tester dagligt 1330 ansatte, men chauffører går fri: Vi har indført et system, som minimerer fysisk kontakt

Annonce