Annonce
Danmark

Kampråb, fakkeltog og fire demonstrationer landet over: "Let's talk about yes"

Bannere bliver taget i brug, når der demonstreres for kvinders rettigheder, som her ved en såkaldt 'slutwalk' i forbindelse med Det Fynske Fokemøde i 2017. Søndag går det løs i de fire største byer med demonstrationerne "Let's talk about yes" for en samtykkebaseret voldtægtslovgivning. Arkivfoto: Michael Bager.

I landets fire største byer er der søndag demonstrationer under navnet "Let's talk about yes" - lad os tale om ja. Formålet er enkelt. Voldtægtslovgivningen skal laves om og baseres på samtykke.

Samtykkelov: 5100. Så mange voldtægter anslås det, at der bliver begået i Danmark hvert år. Af dem blev 944 i 2017 anmeldt. 94 endte med domsfældelse.

Det er for få domme, og loven skal laves om. Det mener de ti organisationer, som står bag demonstrationerne "Let's talk about yes", der søndag eftermiddag finder sted i København, Odense, Aarhus og Aalborg.

Amnesty International er en af de ti organisationer, og for programleder for køn, kvinder og LGBTI-rettigheder hos Amnesty International Danmark, Helle Jacobsen, er det magtpåliggende, at loven laves om, så den bliver baseret på samtykke.

- Definitionen af voldtægt skal ændres i straffeloven, for det er en utrolig gammeldags definition, vi har. Den er i sin grundforståelse mange hundrede år gammel og pålægger offeret en kæmpe del af ansvaret. Som loven er i dag, er det næsten umuligt at få en dom, hvis der ikke er fysisk vold. Derfor anbefaler vi, at man ændrer definitionen til at være baseret på manglende samtykke, siger Helle Jacobsen.

Annonce

Let's talk about yes


  1. I København begynder demonstrationen ved Bertel Thorvaldsens Plads klokken 13. Talere er blandt andet forfatter Lesly Ann Brown og feministisk aktivist Amalie Have.
  2. I Odense vil der fra klokken 15.15 være taler på Flakhaven ved Louise Bro fra Fynske Feminister og debattør Maja Parsberg. Siden er der fakkeltog til byretten i Albanigade. Her taler overlever Kirstine Holst og programleder for køn, kvinder og LGBTI-rettigheder hos Amnesty International Danmark Helle Jacobsen.
  3. I Aarhus er det ved byretten på Vester Allé klokken 16, hvor der både vil være happening, kampråb og fakkeltog.
  4. I Aalborg begynder demonstrationen klokken 16 ved landsrettens bygning på Gabels Torv, og herefter går ruten langs Nytorv og slutter på Toldbold Plads.

Arrangører er: Amnesty International, Dansk Kvindesamfund, Aldrig din skyld, Kvinderådet, Black Lives Matter Danmark, Talk Town, Danner, Womens' March Copenhagen, Slutwalk Cph, Everyday Sexism Project Denmark.

Kirstine Holst følte, hun gik forgæves i systemet, da hun sidste år anmeldte en voldtægt. Søndag taler hun ved demonstrationerne i København og Odense. Foto: Peter Leth-Larsen

Forgæves i systemet

Søndag går Helle Jacobsen på talerstolen i både København og Odense.

Det gør Kirstine Holst også. Hun anmeldte en bekendt for voldtægt og har tidligere fortalt sin historie til Fredericia Dagblad. Søndag fortæller hun den igen.

- Jeg har selv stået i en situation, hvor jeg er gået forgæves i systemet efter retfærdighed. Det endte med en frifindelse i retten. Og jeg følte, at der var alt for meget vægt på offerets ansvar. Med en samtykkebaseret lovgivning vil fokus være på gerningen og ikke alle mulige uvedkommende ting, mener Kirstine Holst.

Hun blev mødt af et system, fortæller hun, hvor hun i første omgang næsten blev talt fra overhovedet at anmelde sin oplevelse, da hun henvendte sig til politistationen i København, som ikke mente, at der var tid til at tage imod anmeldelsen på grund af bandeskyderier.Herefter mødte hun op på politistationen i Fredericia. Her fik hun også at vide, at hun kunne blive straffet for at lyve. Til sidste mødte hun op på politistationen i Kolding, som tog imod anmeldelse, men derefter sendte sagen videre til København, som burde have taget imod sagen fra start. Derfor oplevede Kirstine Holst at afgive fuld forklaring to gange, og der gik et halvt år, før sagen kom for retten.

- Hjernen gør nogle helt specielle ting for at prøve at leve med det, og jeg blev voldsomt psykisk påvirket af hele tiden at skulle svare på spørgsmål samtidig med, at min hjerne forsøgte at lukke ned for det mest traumatiske. I den periode skulle jeg hele tiden huske og huske og huske. Man er hele tiden i det. Det er meget voldsomt, fortæller hun.

Kirstine Holsts sag

Fra artiklen "Kirstine bruger sin vrede i kamp for voldtægtsofre" i Fredericia Dagblad: "For hun gav ikke samtykke, da hun den 18. august sidste år i hendes optik blev voldtaget af en daværende god ven. Tværtimod gentog hun igen og igen, at han skulle lade hende være.

- Jeg var på job i København og havde fået lov at overnatte i hans lejlighed. Vi havde drukket et glas rosévin udenfor i sommeraftenen. Der var ikke lagt op til noget som helst, fastholder den 39-årige kommunikationsrådgiver."

Her i avisen Danmark benævner vi Kirstine Holst som "overlever, da det er hendes titel ved demonstrationerne søndag.

Traumereaktioner

Derfor mener Kirstine Holst, at der skal mere til end blot en ændring af paragrafferne. I hendes sag blev beviserne for eksempel slet ikke undersøgt.

- Jeg har oplevet et system, der ikke gør sig umage. Og jeg tror grundlæggende, de ikke selv tror på, at de kan vinde de sager. Mit håb er, at når man går til politiet og anmelder en voldtægt, kan man regne med, at de gør deres bedste. At sagerne bliver afgjort ved en domstol og ikke på et skrivebord, siger Kirstine Holst.

I forbindelse med en kommende rapport har Amnesty International Danmark interviewet voldtægtsofre, og fælles for flere af dem var, at de ikke anmeldte overgrebet. En af de ting, den nuværende lovgivning ikke tager højde for, er nemlig reaktionen på traumer.

- De vidste, at hvis der ikke var hårde nok beviser for fysisk vold, ville de få at vide, at de ikke havde kæmpet nok imod. Men over 80 procent af voldtægtsofre går i en traumereaktion, hvor man "fryser", og det betyder, at man ikke kan kæmpe imod. En af kvinderne fortalte om meget, meget grænseoverskridende spørgsmål i landsretten, og hun stod bagefter med den følelse, at hele retssystemet mente, det var hendes egen skyld. Med en samtykkelovgivning ville hun ikke være blevet bebrejdet, at hun ikke kæmpede imod, siger Helle Jacobsen.

Der skal ske noget

Justitsminister Søren Pape (K) har udtrykt åbenhed for en lovændring og har nedsat en ekspertgruppe. Der bliver altså "kigget på det", men det går for langsomt, mener Helle Jacobsen og Amnesty.

- Der skal ske noget. Nu. Så vi håber, vi kan råbe dem op og vise, at det ikke kun er Amnesty, der synes det her. Det er jo ret exceptionelt, at der er opstået demonstrationer i fire byer nu. Det giver mig håb, siger hun.

Og for Kirstine Holst bliver det personligt, når hun søndag stiller sig frem:

- Jeg går tæt på min egen historie. For mig havde sagen så meget at gøre med offerets ansvar. Mit ansvar. Hvordan jeg opførte mig under - og lige efter. Men en voldtægt er som et trafikuheld. Man kan have forestillinger om, hvordan man vil reagere, men det er næsten aldrig på den måde, man regner med, siger hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Horsens

Kurdisk opråb på Rådhustorvet i Horsens: Stop den etniske udrensning

Annonce