Annonce
Danmark

Kampråb, fakkeltog og fire demonstrationer landet over: "Let's talk about yes"

Bannere bliver taget i brug, når der demonstreres for kvinders rettigheder, som her ved en såkaldt 'slutwalk' i forbindelse med Det Fynske Fokemøde i 2017. Søndag går det løs i de fire største byer med demonstrationerne "Let's talk about yes" for en samtykkebaseret voldtægtslovgivning. Arkivfoto: Michael Bager.

I landets fire største byer er der søndag demonstrationer under navnet "Let's talk about yes" - lad os tale om ja. Formålet er enkelt. Voldtægtslovgivningen skal laves om og baseres på samtykke.

Samtykkelov: 5100. Så mange voldtægter anslås det, at der bliver begået i Danmark hvert år. Af dem blev 944 i 2017 anmeldt. 94 endte med domsfældelse.

Det er for få domme, og loven skal laves om. Det mener de ti organisationer, som står bag demonstrationerne "Let's talk about yes", der søndag eftermiddag finder sted i København, Odense, Aarhus og Aalborg.

Amnesty International er en af de ti organisationer, og for programleder for køn, kvinder og LGBTI-rettigheder hos Amnesty International Danmark, Helle Jacobsen, er det magtpåliggende, at loven laves om, så den bliver baseret på samtykke.

- Definitionen af voldtægt skal ændres i straffeloven, for det er en utrolig gammeldags definition, vi har. Den er i sin grundforståelse mange hundrede år gammel og pålægger offeret en kæmpe del af ansvaret. Som loven er i dag, er det næsten umuligt at få en dom, hvis der ikke er fysisk vold. Derfor anbefaler vi, at man ændrer definitionen til at være baseret på manglende samtykke, siger Helle Jacobsen.

Annonce

Let's talk about yes


  1. I København begynder demonstrationen ved Bertel Thorvaldsens Plads klokken 13. Talere er blandt andet forfatter Lesly Ann Brown og feministisk aktivist Amalie Have.
  2. I Odense vil der fra klokken 15.15 være taler på Flakhaven ved Louise Bro fra Fynske Feminister og debattør Maja Parsberg. Siden er der fakkeltog til byretten i Albanigade. Her taler overlever Kirstine Holst og programleder for køn, kvinder og LGBTI-rettigheder hos Amnesty International Danmark Helle Jacobsen.
  3. I Aarhus er det ved byretten på Vester Allé klokken 16, hvor der både vil være happening, kampråb og fakkeltog.
  4. I Aalborg begynder demonstrationen klokken 16 ved landsrettens bygning på Gabels Torv, og herefter går ruten langs Nytorv og slutter på Toldbold Plads.

Arrangører er: Amnesty International, Dansk Kvindesamfund, Aldrig din skyld, Kvinderådet, Black Lives Matter Danmark, Talk Town, Danner, Womens' March Copenhagen, Slutwalk Cph, Everyday Sexism Project Denmark.

Kirstine Holst følte, hun gik forgæves i systemet, da hun sidste år anmeldte en voldtægt. Søndag taler hun ved demonstrationerne i København og Odense. Foto: Peter Leth-Larsen

Forgæves i systemet

Søndag går Helle Jacobsen på talerstolen i både København og Odense.

Det gør Kirstine Holst også. Hun anmeldte en bekendt for voldtægt og har tidligere fortalt sin historie til Fredericia Dagblad. Søndag fortæller hun den igen.

- Jeg har selv stået i en situation, hvor jeg er gået forgæves i systemet efter retfærdighed. Det endte med en frifindelse i retten. Og jeg følte, at der var alt for meget vægt på offerets ansvar. Med en samtykkebaseret lovgivning vil fokus være på gerningen og ikke alle mulige uvedkommende ting, mener Kirstine Holst.

Hun blev mødt af et system, fortæller hun, hvor hun i første omgang næsten blev talt fra overhovedet at anmelde sin oplevelse, da hun henvendte sig til politistationen i København, som ikke mente, at der var tid til at tage imod anmeldelsen på grund af bandeskyderier.Herefter mødte hun op på politistationen i Fredericia. Her fik hun også at vide, at hun kunne blive straffet for at lyve. Til sidste mødte hun op på politistationen i Kolding, som tog imod anmeldelse, men derefter sendte sagen videre til København, som burde have taget imod sagen fra start. Derfor oplevede Kirstine Holst at afgive fuld forklaring to gange, og der gik et halvt år, før sagen kom for retten.

- Hjernen gør nogle helt specielle ting for at prøve at leve med det, og jeg blev voldsomt psykisk påvirket af hele tiden at skulle svare på spørgsmål samtidig med, at min hjerne forsøgte at lukke ned for det mest traumatiske. I den periode skulle jeg hele tiden huske og huske og huske. Man er hele tiden i det. Det er meget voldsomt, fortæller hun.

Kirstine Holsts sag

Fra artiklen "Kirstine bruger sin vrede i kamp for voldtægtsofre" i Fredericia Dagblad: "For hun gav ikke samtykke, da hun den 18. august sidste år i hendes optik blev voldtaget af en daværende god ven. Tværtimod gentog hun igen og igen, at han skulle lade hende være.

- Jeg var på job i København og havde fået lov at overnatte i hans lejlighed. Vi havde drukket et glas rosévin udenfor i sommeraftenen. Der var ikke lagt op til noget som helst, fastholder den 39-årige kommunikationsrådgiver."

Her i avisen Danmark benævner vi Kirstine Holst som "overlever, da det er hendes titel ved demonstrationerne søndag.

Traumereaktioner

Derfor mener Kirstine Holst, at der skal mere til end blot en ændring af paragrafferne. I hendes sag blev beviserne for eksempel slet ikke undersøgt.

- Jeg har oplevet et system, der ikke gør sig umage. Og jeg tror grundlæggende, de ikke selv tror på, at de kan vinde de sager. Mit håb er, at når man går til politiet og anmelder en voldtægt, kan man regne med, at de gør deres bedste. At sagerne bliver afgjort ved en domstol og ikke på et skrivebord, siger Kirstine Holst.

I forbindelse med en kommende rapport har Amnesty International Danmark interviewet voldtægtsofre, og fælles for flere af dem var, at de ikke anmeldte overgrebet. En af de ting, den nuværende lovgivning ikke tager højde for, er nemlig reaktionen på traumer.

- De vidste, at hvis der ikke var hårde nok beviser for fysisk vold, ville de få at vide, at de ikke havde kæmpet nok imod. Men over 80 procent af voldtægtsofre går i en traumereaktion, hvor man "fryser", og det betyder, at man ikke kan kæmpe imod. En af kvinderne fortalte om meget, meget grænseoverskridende spørgsmål i landsretten, og hun stod bagefter med den følelse, at hele retssystemet mente, det var hendes egen skyld. Med en samtykkelovgivning ville hun ikke være blevet bebrejdet, at hun ikke kæmpede imod, siger Helle Jacobsen.

Der skal ske noget

Justitsminister Søren Pape (K) har udtrykt åbenhed for en lovændring og har nedsat en ekspertgruppe. Der bliver altså "kigget på det", men det går for langsomt, mener Helle Jacobsen og Amnesty.

- Der skal ske noget. Nu. Så vi håber, vi kan råbe dem op og vise, at det ikke kun er Amnesty, der synes det her. Det er jo ret exceptionelt, at der er opstået demonstrationer i fire byer nu. Det giver mig håb, siger hun.

Og for Kirstine Holst bliver det personligt, når hun søndag stiller sig frem:

- Jeg går tæt på min egen historie. For mig havde sagen så meget at gøre med offerets ansvar. Mit ansvar. Hvordan jeg opførte mig under - og lige efter. Men en voldtægt er som et trafikuheld. Man kan have forestillinger om, hvordan man vil reagere, men det er næsten aldrig på den måde, man regner med, siger hun.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Dannebrog er kærlighedens flag

I sidste uge besøgte jeg Konservativ Ungdom i Aabenraa. En fredag aften sammen med unge om noget så gammeldags som en faneindvielse - endda på de unges initiativ. Det er både vigtigt og prisværdigt, at ungdommen står vagt om Dannebrogs betydning. Dannebrog er verdens ældste, eksisterende nationalflag. Historien om dengang det faldt ned fra Himlen i Estland for 800 år siden er lidt mærkelig. Det vender jeg tilbage til om lidt... Vi flager, når vi skal markere noget stort eller skabe en særlig stemning. Det være sig en fødselsdag, sejr eller mærkedag. Vi flager fra tage, busser og flagstænger - eller maler os rød-hvide i ansigtet, når vi hepper på landsholdet. Vi bruger flaget ved fødsel og død, og efter en begravelse sættes flaget fra halv til hel stang. Synligt, stumt og værdigt. Dannebrog kan opleves alle steder og i mange former. Af plastik, papir eller stof. På busser, kager eller som julepynt. Kun fantasien sætter grænser, for Dannebrogs betydning er hævet over flagets fysiske materiale og værdi. Det er selve symbolet på den danske folkesjæl. Derfor har andre flag en sekundær betydning for de fleste danskere. Mange bryder sig ikke om, at Dannebrog vajer side om side med andre landes eller sammenslutningers flag på dansk jord. Nogle vil gerne udfordre flagreglerne, mens andre mener, at for eksempel EU-flaget ikke bør behandles med samme agtelse som Dannebrog. Jeg synes, at EU-flaget sagtens kan vaje fra rådhuse og Christiansborg, hvis det sker velovervejet og med ærbødig respekt for, at Dannebrog er vores primære flag i Danmark. Jeg kan heller ikke hidse mig op over, at folk flager med andre flag i private haver. Jo, det sender et særligt budskab til omgivelserne, men det vil jeg hellere invitere til en samtale om, end jeg vil lade mig fornærme og kræve forbud. Dannebrog bliver ikke mindre værd, fordi det vajer ved siden af et andet flag - tværtimod. Vi ser i disse år en bekymrende nationalisme strømme ind over Europa. Den næres blandt andet af stærkt føderalistiske og union-elskende liberalister, som vil udviske nationale forskelle. I stedet for at lade samfundet polarisere af yderfløjene, bør vi respektere både kærligheden til vores fædreland og fællesskabet med vores naboer. De to ting udelukker ikke hinanden. Det giver mening at vise andres flag respekt, netop fordi mit eget flag er Dannebrog - et kærlighedens flag. For mig er historien om Dannebrogs nedfald fra Himlen (med stort H) forklaringen på dets betydning. Ligesom Biblen er fuld af historier, som ikke altid skal tages fuldstændigt bogstaveligt, foregik Dannebrogs “fødsel” nok heller ikke præcist som overleveret. Det siger vores sunde fornuft os. Men det er også lige meget. Pointen er, at Dannebrog ikke blev kreeret af en fancy design- eller systue på bestilling fra datidens magthavere. Dermed fik flaget sin guddommelighed indvævet - og det forklarer måske, hvorfor det har overlevet så mange år uden at miste betydning eller hænder. Dannebrog er hævet over enkeltpersoners initiativ eller magt. I stedet signalerer flaget kærlighed til fædrelandet, som vi hylder med sange på vores modersmål. Men kærlighedens budskab i Dannebrog handler om mere end landegrænser og sprog. Det handler især om næstekærlighed og det forpligtende fællesskab mellem os danskere. Et fællesskab, hvor vi har regler og traditioner for omgang med flaget, som var den en kærlig ven, vi ikke bare smider på jorden, brænder af eller overbelaster med brug i tide og utide. Forholdet til Dannebrog er et udtryk for den næstekærlighed, vi danskere føler dybt i vores sjæl og udtrykker i hverdagens gøremål og mærkedage. Tydeligt og roligt står vi i vores eget lys med vores fane i hånden eller tankerne. Men også fulde af rummelig anerkendelse over for naboens flag - om det så er i regnbuens farver eller blåt med guldstjerner på. Alle har ret til at have deres flag og symboler - og med hånden på vores eget Dannebrog bør vi værne om og respektere denne grundlæggende rettighed. For Dannebrog er kærlighedens flag.

Annonce