Annonce
AC Horsens

Kampklar: AC Horsens' første to kampe på plads

AC Horsens og Matej Delac skal spille den første kamp ude mod FC Midtjylland mandag den 1. juni klokken 16. Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
AGF-Randers genåbner Superligaen den 28. maj. Sidste runde bliver afviklet søndag den 26. juli.
Annonce

Horsens: AC Horsens og de øvrige superligaklubber har taget hul på genoptræningen efter corona-pausen, og nu er der også kommet program for de første kampe. Superligaen mangler to runder af grundspillet plus den udsatte kamp mellem AGF og Randers.

For AC Horsens' vedkommende skal den første kamp spilles ude mod FC Midtjylland mandag den 1. juni klokken 16. Hjemmekampen mod Brøndby bliver spillet søndag den 7. juni klokken 16. Alle kampe i den runde bliver afviklet samtidig.

Derefter bliver holdene fordelt i mesterskabsspillet og de to nedrykningspuljer.

AGF tager hjemme imod Randers i det første opgør torsdag den 28. maj. En kamp, der i forvejen var udsat på grund af en dårlig bane i Aarhus.

Herefter følger en enkelt kamp fredag 29. maj mellem Silkeborg og FC Nordsjælland. To dage senere møder Esbjerg og AaB hinanden, inden der spilles fire kampe mandag 1. juni.

Den sidste kamp i første spillerunde efter pausen er mellem Brøndby og Sønderjyske tirsdag 2. juni.

Alle kampe vil blive spillet uden tilskuere. For at gøre flest mulige kampe tilgængelige for tv-seere er kamptidspunkterne ændret, i forhold til hvornår superligakampe normalt bliver spillet, lyder det.

Det er planen, at den sidste spillerunde afvikles søndag 26. juli, hvorefter sæsonens sidste kamp - et opgør om en plads i Europa League-kvalifikationen - spilles 29. juli.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce