Annonce
Danmark

Kampfly-naboer utilfredse med udsigt til millionerstatning: - Det er ikke prangende

Agnes Rosenlund er formand for Flyvestations Skrydstrups naboer og bor selv tæt på landingsbanen på Flyvestation Skrydstrup, der fra 2023 skal huse Danmarks nye F-35-kampfly. Arkivfoto: Jacob Schultz
Naboerne til de kommende F-35-kampfly er glade for, at regeringen ifølge et lækket udkast vil tilbyde at opkøbe 117 boliger tæt på flyvestationen. Til gengæld skal de resterende borgere ikke forvente erstatning for tabt ejendomsværdi, og det møder kritik fra naboerne, der efterlyser flere penge i kompensationsordning.

Kampfly: Det var en splittet Agnes Rosenlund, der fredag morgen modtog nyheden om, at regeringen vil bruge 230 millioner kroner på at kompensere naboerne til Danmarks nye og mere støjende F-35-kampfly, der kommer til Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland fra 2023. For som formand for foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboer var hun på den ene side glad for, at regeringen lægger op til at tilbyde opkøb af 117 ejendomme, mens resten af udkastet til en aftale ikke ligefrem fremprovokerer jubel hos naboerne.

Det er DR, der fredag morgen kunne afsløre, at regeringen ifølge et udkast til en aftale vil bruge 230 millioner på en kompensationsordning. Ifølge udkastet vil naboerne blive inddelt i tre grupper: En rød zone, en gul zone, og en zone med naboer, der ligger uden for en kompensationsordning. Den røde zone omfatter 117 boliger, hvor der vil blive tilbudt opkøb af boligerne, mens 1500 boliger i den gule zone vil få tilbud om støjisolering. Beboerne får 10 år til at overveje, hvad de vil gøre.

- Vi kan se, at de imødekommer ønsket om, at dem, der overflyves med den højeste støjværdi, får tilbudt opkøb. Men ellers synes vi ikke, at 230 millioner kroner er et prangende beløb, hvis man ser på, hvor mange der er omfattet, siger Agnes Rosenlund, der ikke har set udkastet, men blot fået det refereret af DR.

Annonce

Sagen kort

  • 9. juni 2016 blev der indgået en bred politisk aftale om at købe 27 F-35-kampfly, der skal erstatte de nuværende F-16-fly.
  • Flyene får base på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland, og de første kampfly ankommer i 2023. De sidste ankommer i 2026.
  • Efter flere udsættelser kunne Forsvarsministeriet i april 2019 præsentere de endelige støjberegninger, der viser, hvor meget flyene vil genere borgere i lokalområdet.
  • Beregningerne viste, at 895 boliger vil opleve gennemsnitlig støj fra kampflyene over det tilladte støjniveau på 55 decibel i bymæssig bebyggelse og 60 decibel i landområder. Til sammenligning overskrides støjgrænserne for 41 boliger ifølge de nuværende støjberegninger for F-16-kampflyene.

Savner orange zone

Hun peger på, at hvis 117 boliger bliver opkøbt til eksempelvis 800.000 kroner stykket, vil der være omkring 90.000 kroner tilbage til at støjisolere hver enkelt af de øvrige boliger i området.

- Det får du altså ikke meget støjsikring for, mener Agnes Rosenlund.

Derudover mener hun, at de øvrige borgere, som bor tæt på flyvestationen og også vil opleve støjgener, bliver ladt i stikken.

- Jeg savner en orange zone imellem den gule og den røde. Man går fra fuld erstatning i den røde zone til i princippet ingen erstatning i den gule zone, siger formanden. Ifølge Forsvarsministeriets støjberegninger vil 895 boliger bliver udsat for mere støj end tilladt.

Husejere betaler prisen

Hun havde især håbet, at der ville tilbudt kompensation for tabt ejendomsværdi for de borgere, som ikke får tilbud om opkøb. Hun lægger op til, at ejendomsmæglere og uvildige eksperter kunne inddrages for at finde en model, der kunne erstatte tab af ejendomsværdi.

Ifølge DR havde lagde den daværende VLAK-regering oprindeligt op til at bruge 30 millioner kroner på en kompensationsordning.

I kan vel ikke tillade jer at være utilfredse med, at ordningen nu lander på 230 millioner kroner?

- Jo, det kan vi godt. Det er husejerne, der ikke får tilbudt at blive opkøbt, som kommer til at betale prisen for Danmarks luftforsvar. Det burde være en solidarisk byrde. Og derfor kan vi godt tillade os at være utilfredse, siger Agnes Rosenlund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Annonce